Hej med jer.
Vi er de lykkelige forældre, til en pige på 8 år samt tvillinger (piger) på 5,5 år.
Jeg skriver fordi, at vi har store problemer med, at få vores tvillinge-piger til, selv at falde i søvn om aftenen. De har alle dage, været lidt svære at putte, og nu har vi desværre fået vænnet dem til, at vi sidder hos dem, og nusser, indtil de sover.
Vi har prøvet diverse andre ting, men dette er blevet løsningen, da tiden så reduceres fra 1-2 timer, og ned til 30 min.
Men nu går det bare ikke længere. Det går ud over vores store datter, da vi altid bliver hidsige og bruger tid på, at rende nede ved tvillingerne, en tid hvor vi godt kunne have brugt noget alene tid med den store.
Det plejer at foregå sådan, at de kommer i nattøj og får børstet tænder. Derefter går vi ned i sengen, de sover på samme værelse, og vi ikke andre muligheder lige nu, læser en bog eller synger en sang. Mens det står på, er de stille og rolige, og ligger og slapper af.
Men når vi så skal gå, begynder de at græde, bliver ved med at råbe efter os, begynder at lege og springe rundt osv. De står dog aldrig ud af deres seng , og det er jo altid noget. De plager for at vi skal blive og nusse.
Vi har forsøgt meget, og lavet mange aftaler med dem, men de holder dem ikke. Vi har prøvet at putte i vores seng, vi har lavet belønningen system med krydser, vi har truet med og fuldføre det med ikke at læse godnat historie, vi har prøvet lyd bånd osv…..
Men intet lykkes.
Nogle gange er der ingen tvivl om, at de holder hinanden i gang, men ofte er det også bare den ene der holder den anden vågen.
Det ender næsten altid i skæld ud, råberi og konflikter, og det er slet ikke til at holde ud. Det kunne være så skønt at sige godnat med en glad stemme, til glade børn, og ikke sige godnat med en sur frustreret stemme hver evig eneste aften.
Vi har virkelig prøvet at tale med dem om det, det er de jo store nok til, men nej…….
Vi ender ofte, hvilket slet ikke er hensigtsmæssigt, med trusler om dit og dat, hvis ikke i sover så……. Og det holder jo overhovedet ikke vand. Tror vi har smidt håndklædet i ringen, og ender med at føje dem, så de hurtigt falder i søvn, og i perioder prøver vi så på en anden måde, men det går hurtigt i vasken – men nu skal det være, og vi vil gøre alt hvad vi kan.
Der skal fuldstændig styr på det indsovningsritual, inden de til sommer skal starte i skole.
Desuden vil de altid puttes af mor, hvis altså jeg er hjemme, når ikke jeg er der, er det intet problem, at det er far……
Håber i har nogle gode råd….. Har forsøgt at læse mig til en løsning, men ofte handler det om, at børnene står ud af sengen, og så skal følges ind, men det gør de ikke.
Håber der er hjælpe hente.
Med venlig hilsen