Kære Else,
Jeg skriver til jer fordi vi har en datter, som bliver tre til februar. Hun er meget moden og veludviklet på mange aspekter – fx sprogligt – men det kniber med at blive renlig. Jeg har læst masser af litteratur og ikke mindst spørgsmål og svar her på jeres hjemmeside. Vi har talt med vores sundhedsplejerske ved hendes sidste besøg, men det hele lyder meget generelt, og vi er ikke nået frem til noget konkret, bortset fra at vores datter har tisset på toilettet en gang.
Jeg kommer selv fra et land, hvor man bliver renlig ved et år – ligesom man gjorde i Danmark i 70’erne, hvor man blev placeret på en potte, lige efter man blev færdig med aftensmaden, og “leverede” mekanisk. Jeg har også hørt historier om hvordan i 60’erne i Danmark blev man ligefrem bundet på potten, indtil man “leverede”!
Vi skal naturligvis ikke bevæge os i disse ekstremer, men jeg synes absolut, at vores datter er klar til at smide bleen. BORTSET FRA AT HUN DECIDERET NÆGTER DET. Hver gang, jeg prøver at give hende underbukser på, nægter hun, hun skriger på sin ble, græder, og bliver meget ked af det.
Der er lykkedes os flere gange at få hende i underbukser i kort tid, men hun tisser/ laver stort i bukserne, og så er det stort set lige meget, da hun mærker effekten af at gå uden ble, men bliver skiftet alligevel med samme succes. Så hvad gør vi nu? Jeg ved godt, at børn skal have interesse for det, at de ikke skal skubbes, at i Danmark er det socialt acceptabelt, at barnet ikke er renligt ved treårs alderen, osv., osv., men jeg synes virkelig at hun er klar. Hun siger, når hun lige har haft afføring, og hun siger også “jeg har tisset”, men hun har fortsat sin ble og vil gerne have den/ beholde den, for hende er det virkelig noget trygt forbundet med den.
Jeg har ikke skældt ud, og vi prøver naturligvis ikke at presse alt for meget på, eller give processen ekstrem opmærksomhed. Jeg har også sagt flere gange (siden efterårsferien, og når vi ikke har været i en situation, hvor hun skulle tisse eller skifte ble), at hun er snart stor, at store børn går uden ble, vi har givet eksempler med kusinen osv., osv. Vi har lånt bøger om emnet, gjort det behageligt på toilettet osv.- ikke i så koncentreret udgave, men…Hun ser os gå på toilettet, problemet er bare, at hun ikke vil selv!
Hver gang, jeg siger “du er en stor pige, som snart skal gå uden ble”, skriger hun “nej, nej” og græder. Nu er hun så klog, at hun begynder at lave parodi på os og imiterer vores stemmer og siger ting såsom “Du skal lære at gå på toilettet”…Hvad skal vi gøre?
Jeg begynder virkelig at tænke, at det mekaniske med at lære børn at gå på toilettet har ikke været så tosset, fordi som vores sundhedsplejerske siger, der er “vinduer” i barnets udvikling, perioder, hvor man “åbner” for nye ting hos barnet, og hvis dette vindue lukkes, så er det måske meget svært at trænge ind til barnet…Det føles som om vores datter lukker helt, når vi taler om emnet, vi kan ikke nå ind til hende.
Jeg håber virkelig at I vil kunne hjælpe os!
Mange hilsner fra moren, som er muligvis alt for ambitiøs på sin datters tarm/ blære vegne