Hej Anne
Skriver på vegne af både min mand og jeg, som er ved at gå ud af vores gode skind.
Vores datter har aldrig sovet godt. Da hun var helt lille kunne vi aldrig lægge hende fra os, så græd hun. Vi kunne heller ikke få hende til at sove i barnevogn, så når hun sov, sov hun gerne i hendes egen seng.
Fra hun begyndte i dagpleje har hun sovet fint til middag i barnevogn, ca. 2-3 timer (magisk dagplejemor).
Jeg ammede de første 5 mdr., men var nødt til at supplere op fra hun var 14 dage med mme. Hun er nu knap 1½ år og har de sidste 4 mdr. døjet med mellemørebetændelse i ca. hver 3.-4. uge. Nu har hun endelig fået dræn i (14 dage siden).
Hun er svær at putte om aftenen, tager mellem ½-1 time. Vi “bedøver” hende i en god portion vælling (250ml), så hun ikke er sulten. Hun kommer i seng kl. 19:00 og skal op kl. 6:00.
Hun spiser desuden ikke meget og virker meget kræsen. Hun trives fint om dagen..
Mit spørgsmål er:
Hun er svær at få til at sove, hun vågner mange gange i løbet af aftenen, hvor det eneste der hjælper er at give hende mælk.
Udover det, er hun begyndt at få noget lignende nightterror. Hun vågner, rejser sig op eller sidder op og skriger vildt og voldsomt. Hun vil ikke trøstes, faktisk slet ikke holdes om eller noget, det er som om hun drømmer noget meget grimt. Efter 30 sek. til 1 min. stopper det, og og hun lægger sig til at sove, som intet er sket.
Grundet alt dette har vi “bøjet os”, og giver hende løbende mælk i løbet af aftenen, og når vi så går i seng, tager vi hende med.. Det er blevet for hårdt at løbe frem og tilbage. Hun får stadig disse anfald hos os, og har stadig brug for mælken.
Har prøvet at gemme mælken væk og kun give hende vand, men hun skriger til vi giver os.
Har du et godt råd til os?
Hvad kan vi gøre? Skal vi lade det gå i sig selv, skal vi tage en kold tyrker, skal vi lade hende græde.. Vi er i tvivl om, hvad der er godt og skidt for hende..
Mange hilsner