Kære Fagpanel (nok mest sundhedsplejerskerne),
Jeg er mor til en meget glad og social dreng på 9 mdr. Om dagen er han glad nærmest hele tiden, elsker selskab, leger, pludrer lystigt og charmer alle på sin vej.
Men så snart det bliver aften og han skal sove går det helt galt.
Motorisk lærte han for ca. 1,5 måned siden at krybe på maven og kommer efterhånden hurtigt frem, men kravler ikke og rejser sig ikke op ad ting.
Han bruger ikke sut, det har aldrig interesseret ham (vi prøvede alle modeller og størrelser), flaske heller ej. Han blev ammet fuldt til han var ca. 5,5 mdr., og havde en lang tilvænningsperiode til grød og mad var næsten 7,5 mdr. før han, spiste så 3 hovedmåltider + 2 mellemmåltider, indtil for ca. 14 dage siden. Lige for tiden spiser han som regel kun de 3 hovedmåltider + amning eller lidt grød.
Morgenmad er typisk havregråd eller havregrødsklatkager + frugt, frokost er rugbrød uden kerner med leverpostej, makrel, smøreost eller lign. ved siden af tomat, avocado eller lign. aftensmad er vores mad, han elsker fiskefrikadeller og frikadeller, men spiser og spaghetti osv. kan sagtens drikke af kop, men indtager ikke meget vand i løbet af dagen trods han bliver tilbudt det ofte.
For 14 dage siden begyndte han at søge efter bryst nærmest så snart han lander på mit skød, han hiver og bider i mit tøj (og mig) og kan næsten ikke længere sidde hos mig uden at søge. Selvom jeg siger fra mange gange, føler jeg det var svært at undgå at han fik skruet lidt op for amningen, da jeg tog det som et udtryk for tryghedssøgning.
Han står op mellem ca. 6-7, morgen mad ca. 1 time efter, han sover 2 lure i barnevogn, nogle gange den ene i sengen med mig om eftermiddagen. Han tager typisk en lang formiddagslur på ca. 2 timer fra et sted mellem 8:30 og 9:30. måltid/amning inden.
frokost ca., kl. 12.
Eftermiddagslur starter alt mellem kl14-16 (den svinger meget, og nogle dage dropper han den helt) den varer ca. 1 time. Måltid/amning kl.16 ca.
aftensmad kl.18, lidt leg og bad herefter
kl.19-19:30 ca. ammes og puttes.
Søvnen og putning: Han sover uden problemer i barnevogn, nogle gange skal man ud og gå en lille tur, andre gange er han så træt, at man bare kan trille den lidt på altanen. Ingen gråd eller brok.
Men til natten går det helt galt.
Fra han var 6,5 måned kom han på eget værelse, da han vågnede mange gange, og det hjalp så han kun vågnede kl. 2-3 og ellers sov fra 22-6. For ca. 3 uger siden blev dette pludselig til mange gange. og startede allerede, fra han blev puttet.
Han har kun i en kort periode på ca. 3 uger faldet i søvn i egen seng, ellers skulle han ammes i søvn eller vugges i favnen. Han ammes i en stol ved siden af hans seng på værelset, i slutningen af amningen, bliver han nu rigtig ked af det, nærmest vred, og flitsbuer og vrider sig helt vildt. Intet virker. Vi har sunget og vugget osv. det eneste som hjælper er at gå i stuen (og det sover han jo ikke af), nede i sengen vil han bestemt heller ikke ligge og kan på ingen måde heller beroliges der. Det har han faktisk aldrig kunnet, han bliver vred og fjerner ens hånd hvis man forsøger at ae eller lægge hånd på maven.
Før i tiden faldt han til ro når han kom op, men de sidste 3 uger holder han først op med at græde, når han kommer i stuen i lyset. Vi har så taget ham i vores seng, og jeg har ammet ham, dette hjalp nogle gange og andre gange ikke.
Som regel sover han så først omkring kl. 22, formentlig fordi han er helt brændt ud, og vågner så ca. 1 gang i timen, nogle gange mere. Når han vågner om natten er det nogle gange bare for at vende sig, men andre gange kræver han bryst, alternativt kører han helt op i en spids.
Hvis far tager teten og tilbyder vand i stedet bliver han endnu mere rasende. Ang. seperationsangst har jeg spekuleret på, om det kunne være det. Men han brokker sig sjældent meget, når vi går ud af rummet.
Han er også blevet passet om dagen af bedsteforældre og faster uden problemer, så længe han får lov lige at se dem an, inden vi går. Så måske det ikke er så meget med det, men hvad ved jeg.
Jeg føler vi har prøvet alt, og jeg er så træt efterhånden, da han aldrig har sovet særligt godt, men savner efterhånden at få bare 3 timers sammenhængende søvn.
Jeg kan også mærke at de natlige amninger går ud over hans appetit på rigtig mad. Men hvis jeg ikke ammer om natten, ender det med han græder sig i søvn i vores favn, eller mens vi holder om ham i vores seng, og det er bare så hårdt.
Vi har undersøgt om det er smerter eller andet, men det er som om der ingen sammenhæng er, han har 4 tænder og det var ikke i nærheden at dette problem. Og som sagt er det kun om aftenen/natten, han græder nærmest aldrig om dagen.
Det blev lidt langt, og jeg håber at i har fået alle væsentlige informationer i skal bruge.
Ser meget frem til jeres råd og vejledning.
MVH