Hej Else
Min datter er lige fyldt 8 måneder. Efter anbefaling fra min sundhedsplejerske startede hun med at få lidt skemad, da hun var ca. 5½ måned gammel. Det var en lidt svær start, fordi hun kunne mærke, at skemaden gav hende en anden afføring end tidligere, så vi matte bruge nogle uger på at komme rigtigt i gang. Hun har dog aldrig været den store spiser og veksler meget i mellem, om hun har lyst til at spise forskellige typer mad. En dag kan hun lide tingene, en anden dag afviser hun dem pure.
Jeg tilbyder hende de tre hovedmåltider om dagen og tre mellemmåltider, men det svinger meget, om hun gider at spise en stor eller lille portion. Jeg ammer hende ca. 2-3 gange i løbet af dagen, og når hun skal sove om aftenen.
Hun vokser, som hun skal – bade længde- og vægtmæssigt. Mit problem er, at hun siden hun har været ca. 6½ måned vågner mange gange om natten for at få bryst. I starten troede jeg, at hun ikke blev mæt af maden, hun fik om dagen, men efter lidt tid begyndte jeg mere og mere at tænke over, om hun bruger mig som “sut” – hun vil nemlig ikke bruge narresut.
Fra hun var ca. 7 måneder gammel, har jeg kunnet mærke, at hun er blevet “mor-syg”. Dvs. hun kan begynde at græde, hvis jeg ikke tager hende over til mig, når jeg kommer ind i et lokale, hvor hun f.eks. sidder på armen hos sin far. Ind til da har der slet ikke været problemer i den retning.
Hun vågner mange gange om natten og den eneste made, jeg kan få hende til at sove videre på, er at give bryst. Nogle gange vågner hun med et par timers mellemrum. Andre gange hver time og i det “hårdeste tilfælde” hvert kvarter eller halve time.
Jeg er derfor ved at være trådt helt i bund på batteriet og er kronisk træt, for de fleste natamninger tager ca. ½ time. Det er virkelig hårdt, fordi det har stået på i så lang tid.
Grunden til, at jeg ikke har givet hende “en kold tyrker” er, at jeg er i tvivl, om det er det rette tidspunkt at “afvise” hende om natten, fordi hun jo tydeligvis er begyndt at blive “mor-bevidst”.
Jeg er også i tvivl, om hun reelt er sulten, siden hun ammer så meget i løbet af natten. Derfor – har du et godt råd eller en idé til, hvordan jeg får stoppet alle disse natamninger, så hun (og jeg!!!) kan sove nogle længere stræk?
Min datter og jeg sover i et gæsteværelse (i en dobbeltseng) I stueetagen af vores hus for ikke at vække min mand og vores søn på 2½ år, der sover på 1. etage.
Hvis du mener, at natamingerne til min datter skal stoppes vha “en kold tyrker” er det så rette tidspunkt at lægge hende i hendes eget værelse, eller kan vi evt. vente med det, indtil hun sover igennem (så hun ikke vækker vores søn I de problemfyldte nætter.)
Jeg synes, jeg har læst på jeres hjemmeside, at der er nogle alderstrin, hvor det er bedre at lægge børnene i deres eget værelse end andre.
Hun vil ikke bruge sovedyr/putteklud eller lignende, så hvad kan evt. blive alternativet til en sut for hende, når jeg gerne vil undgå, at hun bruger mig som sut?
Jeg håber, du kan hjælpe
Mange hilsener