Hej Else
Jeg har en dejlig dreng på 5½ år, som går i børnehave. Han er dog blevet mere og mere voldsom overfor andre børn det sidste halve år.
Han vil rigtig gerne lege slåskamp med andre drenge, og hvis de ikke har lyst, prøver han alligevel at provokere dem så det ender i et rigtigt slagsmål i stedet for bare sjov.
Desuden reagerer han også voldsomt, hvis han f.eks. ikke må være med i en leg eller ikke får lov til at bestemme i en leg. Han bliver vred og slår og sparker ud efter de andre børn.
Det resulterer i, at de andre børn ikke vil lege med ham, og det bliver han meget ked af.
Jeg får at vide af pædagogerne i børnehaven, at han ellers trives rigtig godt og er glad. Han er en meget aktiv dreng og har svært ved at sidde stille i mere end et par minutter ad gangen. Han er hele tiden i bevægelse.
Han har gået til fodbold og capoeira og skal starte til sidstnævnte igen efter sommerferien. Han får lidt aflad for sin høje energi, men jeg forsøger at lave lidt vejrtrækningsøvelser med ham om aftenen for at få ham til at falde til ro.
Han plejer at få lov til at se fjernsyn eller spille på i-pad, når han kommer hjem fra børnehave, men vi holder en lille pause lige for tiden, for han bliver helt besat af det, og er ikke til at få væk.
Og det er som om, han er blevet morsyg igen de sidste par måneder. Han vil ikke slippe mig, når jeg afleverer ham i børnehaven, af og til græder han. Der har ellers aldrig været problemer med den slags.
Han kan også være voldsom og truende overfor mig, hvis han ikke får sin vilje, men det går som regel hurtigt over. Jeg har selv haft en tendens til at blive vred, når han opfører sig irrationelt, men har fundet ud af, at det blot gør det værre. Så jeg prøver så vidt muligt at møde ham med forståelse, og det har hjulpet rigtig meget. Han falder meget hurtigere til ro og kan godt se, han har været urimelig.
Til gengæld lyder det som om, han er blevet mere voldsom i børnehaven. Når jeg spørger ind til det, trækker han på skuldrene og siger, han ikke ved, hvorfor han bliver så voldsom.
Der er ikke sket nogle store ændringer i vores liv, hvor jeg tænker, at det kan være derfor, han reagerer som han gør.
Han er meget stor fan af Ninjago og Ninja Turtles og får også lov til at se det indimellem. Og det er tit det han prøver at efterligne, når han vil slås for sjov. Han kan så bare ikke forstå, når andre ikke vil være med til det.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale ham til fornuft.
Jeg har været alene med ham, siden han blev født. Han ser sin far et par gange om ugen. Han er mere en slags legeonkel end en egentlig far.