Der er skønt for børn at grave, rode og bygge i sandkasser, men kun hvis de er fri for dyre-ekskrementer, madrester, affald, kemi og farlige søm. Ellers risikerer de nemlig at blive syge eller komme til skade.
Virus og bakterier kan ligge gemt i sandet
Børn kan blive smittet med virus og bakteriesygdomme i en sandkasse og få symptomer som feber, udslæt, diarre, mavesmerter og opkastninger. Sundhedsmyndighederne tæller ikke sygdomstilfælde forårsaget af snavsede sandkasser, men man ved både fra danske og fra udenlandske undersøgelser, at snavset sandkassesand rummer muligheder for smitte.
Det er derfor fornuftigt, at forældre er opmærksomme på beskaffenheden af deres børns sandkasse. Og det uanset om den befinder sig i en privat have, i en fællesgård eller på en offentlig legeplads.
Parasitter
Noget af det, forældre kan holde øje med, er, om der er kommet dyre-ekskrementer i sandkassen. Katte, hunde og ræve elsker nemlig at skrabe i sand. Så det hænder ofte, at de efterlader ekskrementer i sandkassen. Problemet er, at disse indeholder et stort antal smitstoffer og parasitter, fx dyrenes spolorme, og at dit barn kan blive smittet med dem.
Svigt i sandkassens overdække
Hvis forældre, der normalt holder sandkassen forsvarligt overdækket, finder en enkelt katte-bæ, så kan de nøjes med at fjerne den. Men hvis forældre er i tvivl, om sandkassen er ordentlig ren, så er det en god ide, at skifte sandet helt.
Opsigtsvækkende ting i sandkassen
Det er klogt at holde øje med, om sandet er blevet griset meget til. Børn gumler nemlig ofte på kiks eller frugt i sandkassen, hvilket i sig selv er uskyldigt nok. Men rester af krummer og frugt i sandet tiltrækker fugle, egern, rotter og mus. Og deres ekskrementer og urin kan også smitte børn med sygdomme.
Der kommer nemt lidt ”sandkage” indenbords
Risiko for sygdomme bliver selvfølgelig mindre, når børnene er holdt op med at putte fingre og jord i munden. Det er fx velkendt, at små børn (1 ½ – 3 ½ års alderen) i gennemsnit spiser 10 g jord hver dag. Dette bliver mindre med alderen. Og vi voksne får i øvrigt også tit en smule jord fra grøntsager, der kunne have været skyllet bedre, og vi kan også af og til komme til at sutte på jordfyldte fingre.
Kilder:
Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne,miljø og sikkerhed. 3. Udgave. Sundhedsstyrelsen 2008.
Per Vagn-Hansen: Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. 1. Udgave. Munksgaard 2005.