Kære Mor og Far.
Tak for jeres spørgsmål, som jeg ved, at mange familier kender til og forsøger at tackle.
Det ville være dejligt, om jeres datter hun accepterer, at far putter osv. på lige fod med mor. Og jeg ser faktisk en åbning i jeres beskrivelse. Mor må forsvinde en del aftner, og så giver det helt sig selv. For jeres datter accepterer heldigvis denne model.
Det kan være, at mor kan lægge et besøg i svømmehallen, gå en lang tur eller være sammen med veninderne eller måske bliver biblioteket lidt overrendt i en periode. Indtil far er favorit, er mor simpelthen ikke hjemme i en del aftner!
Og jeg er ret sikker på, at fravalget af FAR vil blive langt mindre.
Det er nemlig et spørgsmål om to ting.
A. Mors tilgængelighed først og fremmest. Og er hun der ikke, så er far bare helt fin.
B. Styrkelse af relation og tilknytning mellem far og barn. Når forholdet bliver endnu stærkere, så vil favorisering af mor blive mindre. Det betyder at far og datter opbygger traditioner for putning, leg og sjov, som gør, at far også kommer ”i kridthuset”
Glem alt om at forberede hende på, at ”I aften er det far, der putter”. Det vil nærmere aktivere hendes lyst til ”MOAR SKAL”…
Jeg kan ikke helt se af jeres spørgsmål, om det er et problem, at jeres datter kommer ind om natten. Hvis det generer jer, så må Ifølge hende tilbage i egen seng og få hende til ro der igen. Hun accepterer det nok ikke hverken første, anden eller tredje gang, at I forsøger jer. Det lyder som om det er blevet en vane for hende, at vågne og så gå ind til jer. Den skal I have brudt, så hun ved, at hun skal sove i sin egen seng. Og det skal sikkert vises rent fysisk mange gange, før hun accepterer det. I kan også tegne for hende
Men god nattesøvn både for jer og for jeres datter, det er vigtigt…
Held og lykke med det hele.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk