Det er ikke ualmindeligt, at mænd får psykiske eftervirkninger oven på fødslen og den nye rolle som far. Man ved ikke helt, hvor mange mænd, der får efterfødselsreaktioner. De seneste undersøgelser peger på, at lidt mere end én mand ud af 8 får en periode, som kan være præget af følelser som tristhed, tendens til depression og utilstrækkelighedsfølelse over for det at være far. Spørgsmål som: ”Er jeg en god nok far, eller en god nok mand for min kæreste?” er almindelige for mænd, der føler det sådan.
Nogle mænd oplever en panisk angst for at skulle være alene og passe på barnet – selv i kort tid. Måske er lysten til sex helt fraværende eller meget nedsat. Andre mænd får svært ved at sove om natten. Det sker også, at mænd begraver sig i arbejde som en slags flugt- og afværgemekanisme.
Hvis reaktionerne varer ved og plager dig meget, kan det være, at du har en fødselsdepression. Lad være med at skjule følelserne for dine nærmeste. Har du ét eller flere tegn på, at du har det psykisk dårligt, så lad være med at gå alene og gruble. Selv om det kan være svært for en mand at tale om de inderste følelser, så viser erfaringerne, at det hjælper.
Du må fortælle, at du er ked af det meget tit, at din glæde og dit positive livssyn har ændret sig til ofte at være sortsyn, at du er bange for at være alene med guldklumpen, at du fuldstændig har mistet appetitten, og at du er angst for aldrig at blive dig selv igen – ja, måske at du føler dig begyndende sindssyg.
Tegn på en fødselsdepression:
• Nedtrykt og trist – nogle gange deprimeret.
• Svært ved at falde i søvn og at sove.
• Føler sig utilstrækkelig som far og som ægtemand.
• Bange for at være alene med det lille barn.
• Mister appetitten.
• Bange for måske at gøre barnet fortræd.
• Ikke lyst til sex.
• Irritation og vrede.
• Bange for at blive sindssyg.
• Begraver sig i arbejde.
Mænd, der har oplevet store tab og kriser inden for de seneste to år, har større tilbøjelighed til at få følelsesmæssige vanskeligheder. Det samme gælder mænd, der har haft en meget omtumlet og krisefyldt barndom.
Hvad kan du gøre?:
• Tale med nogen om, hvordan du har det (din kone, din nabo, din bedste kammerat, din læge eller jeres sundhedsplejerske).
• Hvis ikke det hjælper (nok) at tale med venner og familie, er det vigtigt at få professionel hjælp (fx via læge eller sundhedsplejerske at blive henvist til psykolog eller psykiater). Der kan være tale om samtaler og/eller medicinsk behandling.
Husk – behandling hjælper for næsten alle, der har det sådan. Det værste, du kan gøre er, at lade som ingenting.
KIlder:
Sunde børn. Sundhedsstyrelsen 2017.
Fædre og fødselsdepression. Far for livet 2022.