Hej
Spørgsmål 1:
Min søn er ikke blevet natteammet, siden han var ca. 4,5 måneder gammel. Han har sovet, fra han blev lagt i seng kl. 20-21 til ca. kl. 6 om morgen, hvor han blev ammet og efterfølgende sov videre til kl. 8-9 stk..
I løbet af dagen har han taget ca. 3 lure af ½ time af gangen. Nogle enkle gange sov han lidt længere.
Men de sidste par uger er han begyndt at tage længere lure. Ca. 1½-2 timer om formiddagen og ½-1 time om eftermiddagen. Samtidigt er han begyndt at få skemad 3 gange om dagen, da det var som om, at 2 gange ikke var nok.
De længere lure og den ekstra gang skemad gør, at han bliver ammet 1-2 gange mindre om dagen. Til gengæld er han begyndt, at ville ammes kl. 2-3 stk om natten. Hvad gør jeg for at vende ham af med det igen?
Spørgsmål 2:
Selv om jeg hele tiden har ammet, har min søn fra han var ca. 1 måned gammel fået en natflaske. Både for at jeg kunne få noget søvn, men også for at faren kunne være lidt med. Men for en måneds tid siden ville han ikke tage flaske mere overhovedet. Vi har forsøgt med at servere modermælkserstatningen
både varm og kold. Vi har prøvet forskellige mærker. Men det er ikke noget hit hos ham.
Det skal lige siges, at han fik 2 tænder lige da han blev 6 måneder. Hans gummer har kløet en del, men ellers har der ikke været nogle gener. De kløer dog ikke mere.
Problemet ligger i, at han skal starte i vuggestue den 13. februar og skulle derfor gerne kunne drikke af flaske.
Hvad gør jeg?
Min søn bliver 7 måneder den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Susanne Tauber-Lassen