Hej.
Jeg har en skøn datter på knap 9 måneder som simpelthen hænger i brysterne hver 1,5-2 time hele natten fra hun bliver lagt kl. 18,30-19 og til næste morgen kl. 7-7.30.
Hun har lige fra hun blev født været en sove baby som skulle vækkes hver 3 time for at spise, ellers kunne hun sagtens klare 5-6 timer i mellem.
Hun sover stadigvæk meget fordelt på en formiddagslur på 2,5-3 timer og en eftermiddagslur på 2-2,5. Så det kan jeg skam ikke klage over. Hun viser tydeligt når hun er træt. Kan næsten sætte vækkeuret på 2 timer. Så hun klar til at blive puttet igen.
Vi har i en periode haft nogle dumme aftner hvor hun var sur og tvær, fordi vi trak den (synes det var tidligt at blive lagt 17.30-18). Så hun er jo tydeligvis træt om aften, når vi lægger hende. Men trods det, vågner hun hver 1,5-2 time og vil have mad! Eller rettere vågner og vi tolker det som mad, og så sluger hun ellers næsten begge bryster.
Det skal lige nævnes, at vi har haft mange problemer mht. At starte mad op. Det er gjort af flere omgange pga. manglende lyst, afvisninger og opkastninger. Det er fortsat begrænset hvad hun spiser og meget minimalt. Vi kører 2 måltider nu. Frokost og aftensmad. Og et mellemmåltid kl. ca. 16. Hun vil helst selv sidde med al slags mad. Og så tygger hun i det og spytter det ud igen.
Hvis jeg giver nogen form for grød (kartoffelmos, havregrød, øllebrød eller grøntsagsblandinger) er det som regel kun 3-4 små skefulde der kommer ind og så nægter hun mere.
Jeg er i forvejen frustreret over den mad situation vi er i. Hvis vi så også skal døje med nattesøvnen (hvilket jo hænger sammen med maden) så ved jeg ikke, hvad vi gør.
Jeg ammer hende 100 %. Hun vil og har aldrig villet tag flaske.
Håber du har nogen input til vores situation.
Kh.