Kære fagpanel
Jeg har en dejlig søn på snart 10 uger, som hænger på mig konstant!
Det var jo hyggeligt nok i starten, men nu fylder det bare så meget. Han vil ikke sove i hverken vugge eller lift. Han er også begyndt at skrige helt vildt når vi går tur i barnevogn. Hvis han ikke får lov til at sove på mig, sover han faktisk ikke hele dagen. Jeg har efterhånden prøvet alt, men intet hjælper.
Jeg svøber ham, ammer ham og når han er faldet helt i søvn, lægger jeg ham i liften. Det går godt de første 5 minutter, men når han så åbner øjnene og ikke kan se mig, skriger han. Og sådan bliver vi ved hele dagen og natten. Jeg kan egentlig heller ikke lægge ham fra mig, når han er vågen.
Jeg har hænderne fri sammenlagt 1 time om dagen. Far duer heller ikke, det er kun mor han vil have. Er det normalt at han søger så meget tryghed eller har han fået en dårlig vane?
Går det over på et tidspunkt?
Mvh