Hej.
Min søn på snart 4 år smed bleen (med stor succes) for et år siden.
I sommers blev han pludselig (og så vidt vi ved, uden nogen grund) meget bange for at bruge offentlige toiletter. Han går nærmest i panik. Hvis alligevel prøver at løfte ham på toilettet bliver han stiv som et brædt og skriger eller slår og sparker og vrider sig.
Han er tydeligvis meget bange.
Han har altid været bange for pludselige og høje lyde. Som f.eks de mekaniske håndtørrere der er mange steder, eller selvskyllende toiletter.
Efterfølgende blev alle fremmede toiletter et problem, selv hos familien. Hvis der er den mindste lyd fra toilettet, så “skal han ikke tisse”…
Vi har talt med ham, og han siger han ikke ved hvad der sker. En gang sagde han at han ikke ville skylles ud, så det har vi talt om, at man ikke kan.
Det er i det hele taget mere og mere svært at få ham på toilettet og næsten umuligt at få ham til at gøre det uden selskab.
I børnehaven siger de, der ikke er noget anderledes, men der har været et par “uheld”, hvilket vi ikke ellers har. Han er (alt for) god til at holde sig…
Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham?
Det skal jo nødigt blive en fobi der vil påvirke fysisk og psykisk.
Håber I kan hjælpe!
Mvh.