Kære sundhedsplejersken,
Jeg har en datter på næsten et år som nærmest ikke sover om natten.
Det har ikke altid været sådan, men de seneste seks måneder har været uden søvn. Hun puttes mellem kl. 19-20. Jeg ammer hende, og hun lægges i egen seng på eget værelse. Hun sover ikke, når jeg lægger hende. Enten falder hun selv i søvn efter kort tid eller jeg synger en sang og “ryster” hende blidt i kroppen, indtil hun sover. Jeg synes selv det er en god metode, og hun trives også med det.
Hun sover herefter mellem 1-2 timer og vågner i forfærdelige skrig. Så starter en nat uden søvn. Få gange er det lykkedes mig at putte hende igen på samme måde som selve putningen – sang og “rystelse af kroppen”. Langt de fleste gange skriger og græder hun i flere timer ad gangen for til sidst at falde om. Her går vi rundt med hende i favnen. Man tænker, at hun så sover, for hendes lille krop må være så udmattet. Men desværre fortsætter samme situation igen efter mellem 30-40 min. Nogle gange når jeg kun lige at forlade værelset, før det starter igen.
Jeg ammer om aftenen og ofte også sen aften – altså to gange i døgnet. Vi har absolut intet imod at sove med vores datter enten i vores seng, med hendes seng i vores soveværelse eller på en madras i hendes værelse. Vi har prøvet alle tre ting flere gange, og hun vågner ved den mindste lyd. Hun nægter at ligge i vores seng og skriger endnu mere hjerteskærende, når jeg lægger hende ved mig. Samtidig har hun en alder, hvor hun kan rejse sig op, og hun er stærk og tung. Derfor kan jeg ofte ikke holde hende fast og heller ikke holde til at gå med hende i favnen i mange timer hver nat.
Hun vil ikke bruge sut eller nusseklud og tager heller ikke imod vand af tudekop om natten. Det er som om alle tiltag vi forsøger, blot gør hende endnu mere fortvivlet, gal og ked af det. Tidligere havde jeg en fornemmelse for om hun græd af hysteri (eller en stærk vilje), eller om hun var ked af det. Det har jeg mistet fornemmelsen for nu, og jeg ved derfor ikke hvad gråden og skrigene betyder.
Hun er – selvsagt – heller ikke nem om dagen. Hun er naturligvis træt, men også på lidt bedre dage er hun svær. Det har hun altid været synes jeg. Babygymnastisk, legestue og besøg i hjemmet var meget svært med hende under barslen. Det er dog blevet bedre, men jeg føler fortsat heller ikke, at hun rigtig trives.
Jeg har fået hende tjekket ved lægen, og han kan ikke finde noget fysisk som kunne være årsagen til den megen gråd og skrigeri om natten. Hun sover okay om dagen. To lure – tidlig formiddag og sen formiddag – på mellem 30 og 120 min.
Min egen sundhedsplejerske mener, at det skyldes putningen. At min datter falder i søvn mens jeg er i rummet nogle gange og så vågner op og finder ud af, at jeg er væk. Jeg har prøvet at sove på hendes værelse lige ved siden af hende seng, så hun kan se og høre mig, men det blev værre alle gangene synes jeg. Vi har prøvet at give hende smertestillende for at se om det virkede – hvis hun havde smerter. Men det gjorde det ikke.
Hvad gør jeg for at hjælpe min lille pige til bedre søvn? Har I et godt råd. Jeg ved snart ikke selv hvad jeg skal gøre.
På forhånd mange tak for svar, og jeg beklager meget det lange spørgsmål.
De bedste hilsner,