Kære Maria.
Tak for din beskrivelse af jeres nætter og alle de ting, I har gjort, for at komme uro, gråd og skrigeri om natten til livs. Det er en vigtigt baggrund at få, så vi kan tænke over, hvilke andre ting, der måske kan være på spil.
Allerførst – I må alle sammen være godt trætte. Og det må præge jeres familie. Jeg kan tænke mig at I er parat til ALT, for at få mere rolige nætter. Derfor en ting I kan forsøge jer med. I kan vække hende, så hun vågner ca. 15 minutter, INDEN hun begynder på at skrige den første gang efter 1½ times søvn. Grunden er, at hendes gråd og reaktioner tyder på det der kaldes Night terror (søvnrædsel). Det ses hos børn fra 1 års alderen (ofte hos børn i 2-3 års alderen), det er ufarligt og er en søvnforstyrrelse som kommer, når barnet går fra en søvnfase til den næste. Man mener, det er på grund af den umodne hjerne – neurologisk set. Det virker som om kroppen er vågen, men hjernen ’sover stadig’. Det beskrives af mange forældre, som du også gør, at barnet ikke kan nås, ikke vil have berøring mv. For nogle børn betyder vækningen, FØR de begynder på at græde, at de ikke får den overgang til en ny søvnfase, så der kommer søvnrædsel. Det er jo værd at prøve, om det virker.
Hvis det IKKE virker, så er det måske en trøst at vide, at barnet ikke kan huske det, der sker om natten, og at børn som oplever søvnrædsel, ikke har ulemper af det. Det er arveligt så måske kender du eller din mand det fra egen barndom? Der er nogle børn, der har haft søvnrædsel, som får tendens til fx at gå i søvne, når de bliver lidt ældre og anfaldene er holdt op.
Søvnrædsel har ingen forbindelse til stress, puttevaner eller dårlig trivsel hos barnet.
Hvad I ellers kan gøre? I kan lade være med at tænde lys og den slags, så der bliver endnu mere uro. Og så kan du følge det, som hjælper dit barn bedst – og måske bare være der, så du ved hvad der sker. I kan også drøfte situationen med jeres læge eller sundhedsplejerske, ud fra en antagelse om, at det er søvnrædsel (night terror), der er tale om.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Med venlig hilsen
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.