Hej Vibeke.
Du var så sød at svare på mit tidligere indlæg: Sover meget afbrudt, 2mdr. ( http://www.sundhedsplejersken.dk/Find-svar/Sporgsmal/Gravid/Sover-meget-afbrudt-2-mdr )
Min Sundhedsplejerske er på ferie, og kan tidligst komme om 1½ uge, men nu har jeg fået hende vejet. Ved fødslen vejede hun 3450g. og var 50 cm. 4 dage efter vejede hun 3290g. I dag på hendes 2mdrs dag vejer hun 4900g. Har dog ingen ide om, det er for lidt eller fint.
Jeg har nu fået indført en rigtig dårlig vane, i min træthed. Og hvor før hun var meget, meget svær at få til at sove for sig selv, er hun nu umulig, vil kun sove i vores seng. Hun sover stadig sine 3 timer i barnevogn om dagen, men efter hun vågner ved en 2 tiden, sover hun ikke, før vi går i seng ved 21-22-tiden om aftenen, når hun bliver ammet i søvn i sengen.
Hun er meget sur og ked af det om aftenen, fordi hun er så træt og vil så gerne hjælpe hende.
Har du nogle råd om, hvordan jeg får hende til at sove i sin lift?
Det gør nemlig så ondt at se mit elskede lille barn være så ked af det fordi, hun er så træt.