Kære Bente
Jeg skriver til dig pga. mit andet barn, som er 3 måneder gammel.
Han sover utrolig kort i løbet af dagen, højest en halv time i barnevognen og sover meget uroligt om natten, hvor han vågner mellem 6-8 gange om natten.
Han har døjet med en del maveuro i sine første 2 levemåneder, hvor vores sundhedsplejeske har talt om et umodent tarmsystem. der er sket en bedring med ham siden han blev 2 måneder, og han virker ikke genert af det mere.
Men vi kæmper stadigvæk med en del uro om natten, hvor han vågner tit op ved at han bliver mere og mere urolig og græder til sidst. Få gange hjælper det med at give han sutten. Hvis det ikke skyldes sulten (han bliver ammet), så hjælper det at tage ham op, og så falder han til ro og sover videre. Men dette gentager sig igen kort tid efter, og det er værst sidst på natten fra kl 4 af.
Om dagen sover han som nævnt kun en halv time ad gang og virker meget ulykkelig, hver gang han vågner. Faktisk har vi aldrig oplevet, at han vågner uden at han græder, uanset om det er dag eller nat.
Jeg er efterhånden ved at være mør og meget træt, og kunne tænke mig at høre dine tanker.