Der er tilbud om gratis helbredsundersøgelser og vaccinationer til alle børn og unge gennem hele barndommen.

Den praktiserende læge

Det er hos den praktiserende læge, at de rutinemæssige børneundersøgelser og vaccinationer foregår. Det er en god ide at overveje hvilke spørgsmål, I kunne tænke jer at drøfte med lægen inden undersøgelsen.

I skal selv bestille tid til børneundersøgelse og vaccination. Det skal helst ske på nogenlunde de tidspunkter, som de er anført i skemaet. Hvis I af en eller anden grund kommer bagud med undersøgelser og/eller vaccinationer, må I drøfte med lægen, hvordan I bedst indhenter det forsømte.

Tabellen her viser, hvilke undersøgelser og vaccinationer Sundhedsstyrelsen anbefaler til jeres barn – og i hvilken alder.

Forklaring på forkortelserne

Vaccinationerne omfatter følgende sygdomme:

  • Difteri (Di)
  • Stivkrampe (Te, tetanus)
  • Kighoste (Ki)
  • Polio (Po)
  • Hæmophilus influenzae type b (Hib, en særlig alvorlige bakterieinfektion)
  • Pneumokokker (Pn, en anden alvorlig bakterieinfektion).

MFR-vaccination gives, når barnet er 15 måneder og ved 4-års-undersøgelsen. Den omfatter følgende sygdomme:

  • Mæslinger
  • Fåresyge
  • Røde hunde.

HPV-vaccination tilbydes til både piger og drenge i 12-årsalderen. HPV er betegnelsen for en stor gruppe virus, som smitter ved seksuel kontakt og kan udvikle sig til livmoderhalskræft og kønsvorter. Vaccinationen har bedst effekt, hvis den gives, inden den unge har haft seksuel kontakt.

Voksne over 18 år kan få en gratis MFR-vaccination (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde), hvis de ikke tidligere er blevet MFR-vaccineret eller har haft mæslinger i barndommen.

Skema og tekst fra: Sunde børn – Til forældre med børn i alderen 0-2 år. Sundhedsstyrelsen.

Link til Sundhedsstyrelsens gratis pjece om børnevaccinationer og -sygdomme.

Kilder:

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark – Sundhedsstyrelsen 2023.