Kære fagpanel
Min datter er ca 4,5 år og går i børnehave. Hun er en glad og aktiv pige, men mit problem (børnehavens problem) er eftermiddagsmadpakken, som de spiser omkring kl. 13.30.
Både jeg og pædagogerne synes, at det der er i madpakken, skal være noget, der giver hende energi til de sidste eftermiddagstimer.
Hendes madpakke består typisk af: Et stykke rugbrød/bolle+ grov knækbrød/skorpe, evt. en riskiks, lidt mandler, eller rosiner/figenstang. Herudover er der altid frugt nogle gange et stykke agurk eller gulerod.
Problemet er, at hun hverken vil spise rugbrød eller bolle, med mindre det er en helt lys bolle á lá en fødselsdagsbolle. Vi prøvede i en periode, at køre hårdt på med, at hun skulle spise et stykke rugbrød, hvilket hun til sidst accepterede, men efter en periode blev hun træt af det, og var faktisk helt bange for at spise eftermiddagsmad, fordi hun følte, at hun blev presset til at spise rugbrødet.
Derfor gik vi over til nogle grovboller, hun har selv valgt nogle ud, vi har selv bagt, men uden resultat – hun spiser den ikke, selv om det kun er en lille halv hun får med.
Hun har givet udtryk for, at hun ikke bryder sig om når brødet er koldt, (madpakken kommer jo i køleskab), så jeg har også prøvet at lægge brødet i hende rum så det er tempereret – men uden held. Det skal nævnes, at hun hverken får smør eller pålæg på, da hun modsiger sig dette, derfor er det med separat, men hun rører det aldrig.
Hun har aldrig været den store pålægsspiser – faktisk kun leverpostej eller smør. Derhjemme i weekenden spiser hun gerne en hel rugbrød med leverpostej – så jeg er fortvivlet, hvad gør jeg for at få brødet i hende?
Hun spiser som regel det meste af det, der er i madpakken blot ikke rugbrødet eller bollen. Skal jeg bare blive ved at vedlægge det? Skal jeg fjerne det for en periode? Eller prøve noget helt andet?
Hjemme er hun som regel nysgerrig omkring maden og er ofte selv med til at lave den, hun smager gerne – men har sine klare favoritter. Jeg får ofte en kommentar med hjem fra børnehaven, da de er meget opmærksomme på, hvad hun spiser og det er bare så nedslående for hvad skal jeg gøre? Håber I kan give mig et godt råd.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen