Forældre i tvivl
Vi ved fra vores erfaringer, blandt andet fra sundhedsplejersken.dk, at det ikke er helt simpelt for alle at finde et ståsted, når børnemaden kommer på dagsordenen. Vi har nemlig svaret på mange spørgsmål om børnemad igennem de senere år. Spørgsmålene har i perioder haft udgangspunkt i overvejelser fra forældre om at at lave drastisk om på deres og deres børns madvaner. Men alligevel har en del forældre været i tvivl om, hvorvidt det nu er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det har været spørgsmål som: Skal vi ændre til proteinpulver, soya- eller rismælk, kokosolie, frugtsmoothies eller..? Måske bliver næste byge af spørgsmål, om det skal det være bælgfrugter i stor stil, klaret smør som første valg på hitlisten og veganermad? Og er det nu rigtigt, at mælk kun er til kalve, og at mælkeprodukter i virkeligheden er skadelige for menneskebørn?
Vi forstår godt tvivlen. For der er mange forskellige slags eksperter, der alle mener, at netop deres synsvinkel er den bedste. Og den vil de hver især anbefale alle børnefamilier at følge. Ekspertisen kan bygge på alt fra, at man er ekspert i sit eget måske lidt specielle liv, og til at man er lægefagligt uddannet og i øvrigt mener, at hvis ens egen livsfilosofi blev fulgt, så ville den bringe os alle til en bedre verden.
Hvad bygger vi på i sundhedsplejersken.dk?
Set med vores faglige baggrund og solide praktiske erfaring i masser af børnefamilier så er vi hos os ikke så meget i tvivl. Med vores udgangspunkt ser forslagene til jer sådan ud:
1. Det er godt at spise sund mad, som skaber glæde i familien. Fra børn er omkring 9 måneder, kan de stort set spise den samme slags mad som den øvrige familie.
2. Hvis I er i tvivl om noget, så brug først jeres sunde fornuft, dernæst kan I spørge andre forældre og lytte til deres erfaringer og holdninger. Og hvis I vil bruge fagpersoners viden, så kan I spørge jeres sundhedsplejerske eller praktiserende læge.
3. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres barn har allergi (fx overfor visse fødevarer), så få det undersøgt hos den praktiserende læge og eventuelt speciallæge.
4. Vi mener, det er fornuftigt at følge myndighedernes anbefalinger. De bygger blandt andet på et nordisk samarbejde mellem ernæringsforskere og læger, der er eksperter i børnesundhed, samt sundhedsmyndighederne i de respektive lande. Myndighederne følger løbende med i den internationale udvikling baseret på undersøgelser og forskning, som kobler ernæring og sundhed/sygdom. Anbefalingerne bygger også på udrednings- og forskningsarbejde, der er udført i Danmark. Vi mener, det er den mest solide viden at bygge børnemaden på. Det er derfor også den viden, I finder som baggrund i sundhedsplejersken.dk.
Det skal understreges at anbefalingerne selvfølgelig opdateres. Det betyder, at ny viden indarbejdes, når den er så underbygget, at en ny praksis med fordel kan gælde fx alle børn. Du finder anbefalingerne i kort form i under punktet ‘Myndighederne anbefaler.
- Kan du finde den vidensbase, der bygges på?
- Er det fx enkeltpersoners værk, som er drevet af en særlig livsopfattelse eller nogle grundlæggende personlige vanskeligheder/problemer i en særlig familie?
- Refereres der til mange forskellige typer af kilder til viden, fx også til myndighederne?
- Kan du se afsenderen klart ? Er det en person med komerciel egeninteresse?
- Er der en klar adskillelse af formidling af viden og reklame?
En advarsel
Vi vil fraråde jer at gøre mad og drikke til et videnskabeligt projekt eller en slags medicin, som kræver masser af energi og penge. Fokus i en “kur” kan i nogle tilfælde være, at “almindelig mad og drikke er farligt”, og der skal bruges en masse specialprodukter, som kurens opfinder og fortaler i øvrigt selv sælger. Det er kun sundhedsmæssigt fornuftigt, hvis der er tale om fastslået sygdom, som en læge (eller speciallæge) har undersøgt jeres barn for. Der er mange andre ting, I har behov for at bruge jeres opmærksomhed, energi og ressourcer på.
Det kræver overordentlig stor ernæringsfaglig viden og tilsvarende gode kokkekundskaber at sammensætte mad og drikke til de mindste børn og at tilberede den, så den smager godt, hvis der mange gængse fødevarer skal udelades. Fx ingen kød, fisk, æg, mælk og mælkeprodukter. Det kan ske, at de anbefalede og drastiske ændringer får konsekvenser i form af fejlernæring af børnene.
For nogle mennesker er deres spisevaner del af en større sammenhængende livsfilsofi. Det er selvfølgelig helt op til den enkelte familie og det enkelte menneske at træffe valg om livsstil ud fra de værdier, man tror på. Men det får selvfølgelig konsekvenser for børnene, som er helt afhængige af forældrenes beslutninger og af, at deres behov for sund mad og gode udviklingsbetingelser bliver tilfredsstillet.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen 2019: Anbefalinger for spædbarnets ernæring. Vejledning til sundhedspersonale.
Sundhedsstyrelsen 2017: Mad til små – fra mælk til familiemad. Rådgivning til forældre.