Generelt set købes der rigtig meget grej til de allermindste børn. Og helt ærligt, en del af det får du ikke brugt ret meget, og andet er helt overflødigt. Så der er god grund til at tænke sig om, før I køber ind. Unødigt udstyr fylder op i kældre, loftsrum, skuffer og skabe, og det er de færreste, der har oplagsplads til alt det. Samtidig lægger det beslag på naturens ressourcer.
Ofte er det muligt at låne sig til mange ting. Cykelhjelm og autostol fx kræver dog, at de passer til barnet/bilen, og at de ikke har en skade. Men langt det meste udstyr kan sagtens genbruges til stor fornøjelse både for lånere og udlånere.
Tøj er ikke omtalt her, for vi mener, at tiden er løbet fra lange lister, over hvor mange trøjer, huer, sparkedragter, mv., der skal indkøbes til barnet.
I dag er det nærmere de mange valgmuligheder, der udfordrer nye forældre. Og det er tilladt at reklamere for alt, uanset om det er korrekt, at fx en stol til at sætte en baby i, der endnu ikke kan sidde ved egen kraft, virkelig udvikler barnets muskler. Den sunde fornuft er derfor en god makker at have med på indkøb. Hvis I intuitivt tænker – “Øhm, kan det virkelig passe?” – Eller “Det her er da vist lige lovlig”… Så kan det på ingen måde skade at vente. En del indkøb kan som nævnt udskydes. Så er det ofte meget lettere at vente til I har behov for noget helt præcist. Så kan I på det tidspunkt afgøre, om det er noget, I ikke har lyst til at undvære.
Det er en god idé at starte med at have bare lidt tøj til jeres barn, så kan I teste, hvad der fungerer godt. Måske lige med én undtagelse. Vi har mødt rigtig mange forældre, som syntes, at de havde købt for lidt af de gammeldags stofbleer. Dem kan man bruge til mangt og meget – tørre op med, mælk “forkerte steder”, lægge under barnet, når sundhedsplejersken vejer det, som svøb til et lille barn i en snæver vending, som ekstra “håndklæde” oma.
Se mere om generelle råd og miljømærker mv. under rubrikken “Læs mere om” – øverst til højre.
Ved klik på det enkelte ord i listen her, kan du læse mere om:
– autostol
– babyalarm
– barnevogn
– ble
– bæresele
– hoppegynge
– høj stol
– kravlegård
– myggenet
– pusleplads, puslebord
– regnslag til barnevogn
– seng
Kilde med flere gode tips:
Tænk – Børn hvor de har de nyeste tests om babyudstyr osv. Der kommer hele tiden nyt til.