Babyalarmer kan sammenlignes med mobiltelefoners trådløse system. En babyalarms sendestyrke er dog flere tusinde gange lavere end en mobiltelefons. De fleste eksperter og myndigheder (Sundhedsstyrelsen og WHO) vurderer, at bølgerne ikke er farlige for mennesker. Der er gennemført flere videnskabelige undersøgelser af sammenhængen mellem elektromagnetiske felter og kræft. Ifølge WHO konkluderer de nuværende undersøgelser, at der ikke er øget risiko for at udvikle kræft, når man taler i mobiltelefon eller opholder sig i nærheden af mobilmaster. Der er dog stadig begrænset viden om langtidseffekterne samt effekterne på de allermindste børn. Sæt babyalarmen lidt væk fra barnet, men så I alligevel kan høre, hvad der foregår.
Er valget at bruge en babyalarm, er det fornuftigt altid at følge brugsanvisningen for babyalarmen og holde den anbefalede afstand. Hvis I vænner jer til ikke at bruge en babyalarm, så vil I opøve jeres egne fornemmelser for jeres barn. Uanset hvad (babyalarm eller ej) er det nødvendigt at se til barnet med jævne mellemrum, fx for at tjekke temperaturen omkring barnet og se, at alt er, som det skal være.
Her er nogle vigtige funktioner, en babyalarm bør have:
- En tydelig og gentagen varsling, hvis der af en eller anden grund ikke er forbindelse mellem senderen og modtageren.
- En god justering af følsomheden, så babyalarmen kan tilpasses baggrundsstøj og placering.
- En synlig indikation af transmissionen, så I kan skrue ned for lyden og alligevel få besked eller bruge alarmen i støjende omgivelser.
- En påmindelse om, at batterierne skal oplades.
- En tilstrækkelig rækkevidde, der passer til jeres behov.
(fra Forbrugerrådet Tænk’s hjemmeside)