Kære Bente
Jeg er ny her på siden, men har brug for råd og måske også en form for trøst og opbakning. Nu er det sådan, at da vi fik vores yngste søn, Peter, for 4 år siden, var vi igennem en rigtig hård periode med ham.
Da jeg så småt begyndte at give skemad i 4-mdr´s alderen, satte Peter sit ammebehov om natten markant op, mod alle forventninger. Fra han var 4-8mdr. ammede jeg vel ca 5 gange hver nat, ovenpå den periode fra 0-4 mdr, hvor man ligesom er indstillet på det. Det var sindsygt hårdt og vi var SÅ slidte.
Sagen er, at jeg på trods af alt det her gerne vil have et barn mere.
Vi er nu enige om og vil gerne begge to gøre forsøget. Men som du måske kan gætte, så lurer frygten for, hvad der kan komme jo lige under overfladen. Og hvad det vil betyde for os som familie og hvad det vil “koste” for drengene og hvis behov er det egentlig og er det i virkeligheden lige meget nu, hvor de er blevet så store?
Vil de overhovedet få glæde af hinanden eller gør vi dem bare en bjørnetjeneste ved, måske at frembringe endnu en skrigeunge, der tager deres forældres overskud og gode humør?
Jeg vil lige skynde mig at tilføje, at jeg endnu ikke er gravid, men skal have fjernet min spiral på mandag.
Jeg syntes det er enormt svært på den ene side at være SÅ glad, lykkelig og forventningsfuld, at skulle være gravid og føde igen – at føle, at jeg bibringer mine børn og os selv en ny smuk og meget værdifuld oplevelse – et lille nyt menneske, som kan være med til at fuldende vores familie.
Og så samtidig føle mig helt lammet af angst og bekymring over om det en helt vanvittig beslutning. Jeg er frygtelig bange for at skulle “fortryde
Jeg føler jeg har behov for andres professionelle syn og råd.
De venligste hilsner og med håbet om et snarligt svar