Hej
Her kommer en svær en. Jeg er i tvivl om, hvem faren til mit barn er. Jeg havde min sidste mensdag den 21 aug., og de sidste 2 måneder har der været 29 dage i mellem. Ellers har den svinget fra 27 til 32 dage.
Fredag den 3 sep. mellem kl 10 og 12 havde jeg samleje med en ven, som fortæller, at det kun er den ene af hans testikler, der virker, den anden er fjernet pga. cancer.
Dagen efter har jeg samleje med min kæreste ca. kl 17. Med min kæreste har jeg to børn, som begge er lavet ved ivf på fertillitetsklinink. Vi fik at vide, at vores sæd og æg sandsynligvis ikke passer sammen.
Derfor kommer det meget bag på mig, at jeg er blevet gravid og ikke mindst min kæreste. Så nu er spørgsmålet, hvem er faren, og kan man på nogen måde fx en scanning se, hvornår befrugtningstidspunktet er?
Ham som jeg var sammen med om fredagen, er allerede begyndt at true med at starte en faderskabssag, da han mener, at det er hans. Og han har allerede fortalt hele sin familie, at han skal være far og har truet med anmedelse til politi og sociale myndigheder.
Jeg vil ikke have noget med ham at gøre, altså som kæreste eller samlever. Specielt efter de trusler han er kommet med og tror kun, at han vil gøre det surt for mig og min kæreste.
Min kæreste og jeg har talt om at få det fjernet og har også bestilt tid hos læge med henblik på abort. Men jeg vil gøre alt for, at undgå det, men synes ikke, at det er det hele værd, når vennen allerede nu lover bål og brand.
Hvad gør jeg?
Jeg ved godt, det lyder rodet og tro mig, det er det også. Men jeg håber, du kan give et brugbart råd.
Med venlig hilsen