Hej,
Jeg har 2 spørsmål, som jeg håber, I vil være mig behjælpelige med at svare på:
1. Jeg er 36 år og min mand er 40 år. Jeg kan muligvis være gravid (er planlagt) men kun 1-2 uger henne, har lige overstået en omgang influenza ( havde feber mellem 38-39,3 i 4 dage), kan et evt. foster være skadet?(kan se, at der fornyeligt er blevet offentliggjort en undersøgelse, der påpeger, at der kan være en sammenhæng mellem autisme og influenza under graviditet).
Skal jeg således overveje en abort, hvis jeg skulle være gravid?(det er bestemt ikke, det jeg ønsker, men tør på den anden side heller ikke at tage nogen chancer).
2. Jeg er brystoperet og vil ikke kunne amme et evt. barn (har 2 børn, som begge er blevet ammet). Inden vi besluttede os for at få et 3. barn, var jeg afklaret omkring, at barnet måtte blive et “flaskebarn”. Efter at jeg muligvis er blevet gravid, synes jeg pludselig ikke, at jeg er så afklaret mere rent psykisk.
Jeg føler, at der bliver lagt en unaturlig afstand mellem et evt. barn og jeg fra starten af. Hvad hvis min krop “skriger” efter at amme barnet, når det kommer, mon det så vil nedbryde mig psykisk – føler at amningen er lidt en “forlængelse” af navlestrengen.
Mit spørgsmål lyder, tror I, at det bare er nogle urolige angstforestillinger og at jeg nok forholdsvis hurtigt vil vende mig til, ikke at amme eller tænker I, at det kan få betydning for relationen/samspillet med mit barn?
Svar venligst hurtigst muligt.
Med venlig hilsen