Hej
Jeg skriver til jer, da vi simpelthen ikke kan få et rent svar fra læge og jordmoder omkring anbefaling af influenzavaccination af mine gravide kæreste. Hun er gravid i 16. uge, skal siges at hun er sund, rask, spiser fornuftigt og løbetræner min. 4 timer om ugen.
Vores jordmoder mener ikke, at det er nødvendigt, hvis min kæreste normalt ikke bliver syg med influenza. Lægen mener, at det er en beslutning, vi selv skal træffe, da der er fordele og ulemper. Dog mener de begge, at hvis der kommer epidemi, så hold jer væk fra off. transport, træningscenter osv. Ok – what to do ?
Iflg. SSI så anbefaler de alle gravide i 2. og 3. trimester, at blive vaccineret. Det har man aldrig gjort før 2009, hvorfor ændringen ? jeg synes, at der mangler dokumentation omkring bivirkningerne – hvad er op og ned ?
Vi mangler også et klart svar på, hvad der sker, hvis en gravid får influenza ? Det har gravide jo fået mange tusinde gange før, uden at der sker noget ved det. Er det farligt for babyen i maven ? Er det farligt at nedbryde feber med panodil ?
Vores konklusion er, at når sundhedspersonalet har travlt ved håndvasken, så er det nok fordi, at ingen kender de langsigtede konsekvenserne af en eventuel vaccination. Eller at de ikke er enige med SSI anbefalingen.
Hvad er jeres holdning ?
Håber I kan give et svar…
Venlig hilsen