Hvad gør skimmelsvampe i mad
Nogle skimmelsvampe kan producere giftstoffer, der kaldes mykotoksiner. De mest almindelige er:
• Aflatoksin, der blandt andet findes i nødder og tørret frugt (fx tørrede figner og pistacienødder).
• Ochratoksin A, der blandt andet findes i fx korn, øl, vin kaffe kakao.
• Patulin, som primært findes i æbler og æblejuice.
Mykotoksiner kan give akutte forgiftninger. Derfor tilbagekalder Levnedsmiddelkontrollen af og til partier af forskellige produkter, hvor de har fundet mykotoksiner.
Hvis et levnedsmiddel er blevet muggent, skal du følge nedenstående råd:
• Lugt ikke til mugne levnedsmidler, da det kan give åndedrætsbesvær.
• Brød med mugpletter skal kasseres.
• Muggen frugt eller rådne bær skal kasseres. Ved mug på overfladen af frugt, kan de angrebne steder skæres bort, hvis der skæres godt ned i det friske frugtkød. Brug kun friske og faste bær og frugter til syltetøj, saft, mos og most.
• Mugne grønsager - faste grønsager, som fx gulerødder og kål, skal det angrebne sted skæres væk. Bløde grønsager og frugter som fx tomater, agurk skal kasseres.
• Muggent syltetøj skal kasseres.
• Mugne nødder kasseres.
• Mugne mejeriprodukter fx fløde, cremefraiche, smelteost, brieost m.m. På hårde oste skæres mugpletten af plus 1 cm rundt om det angrebne sted.
• Muggent kødpålæg som fx pålægspølser skal kasseres.
Kilde
Fødevarestyrelsen