Hejsa.
Min mand og jeg har kendt hinanden i 17 år, været kærester i 13 år og gift i 3 år. Vi har en søn fra december 2010.
Vi havde svært ved at blive gravide og ventede 6 år på det skete. Vi var vildt lykkelige for at det endelig skete – og heldigvis uden hjælp. Jeg fik forhøjet bt. under graviditeten og var indlagt en periode og var meget bundet af at skulle slappe af. Min fødsel blev sat i gang i uge 38 og endte i kejsersnit, da jeg ikke åbnede mig nok.
Fra første øjeblik elskede jeg min søn overalt på jorden. Dog fik jeg en depression kort tid efter og har gået til psykolog. Jeg har altid følt jeg har stået meget alene med min søn. Tror egentlig min mand har fået en fødselsdepression. Han har ikke kunne kapere vores søn hvis han er ked af det, hvilket har gjort jeg altid har stået med ham i disse situationer.
Det har kostet mange diskussioner, at jeg har stået med det alene og det er blevet værre med tiden. Nu kan min mand finde på at sige, at han ikke har været klar til, at blive klar til, at blive far, hvilket jeg ikke rigtigt kan klare – kan forstå, han ikke har været forberedt på, hvad det indebar at blive far.
Nu er det sådan, at jeg ikke kan klare det mere, Min mand og jeg er overhovedet ikke enige om opdragelse, og vi skændes mere og mere. Jeg har sagt, vi skal have hjælp og er begyndt i familiehjælpen, men det hjælper ikke rigtigt..
Jeg har luftet for min mand, at jeg overvejer skilsmisse. Når jeg siger det, siger han, at så kan han bare hoppe ud fra en bro, for der er ingen, der vil savne ham. Ellers kan han finde på at sige, at han bare kan blive hooligan, hvis jeg går fra ham, så har han da nogle venner.
En gang har han sagt, han vil tage vores søn med ud over broen. Der udover siger han, at vi i hvert fald ikke skilles som venner og jeg ikke skal regne med, at jeg får vores søn. Jeg føler mig “truet” til at blive ved ham og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg har fortalt ham, at jeg ikke har tænkt mig at tage vores søn fra ham, for han vil altid være hans far. Men kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal komme igennem denne tid. Jeg håber, I kan give mig et råd til, hvad jeg skal gøre.
Hilsen