Hej Sundhedsplejersken.dk
Jeg og manden har været sammen i godt 4 år, og har en fantastisk søn på 25 mdr. Jeg som troede, at nu var lykken fundet, og nu skulle vi være en kerne familie. Må erkende, at det ikke var i denne omgang.
Jeg vidste, da jeg indgik samliv med kæresten, at han lige havde fået en voldsdom på ex kæresten, men at dette skyldes uenigheder. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig truet på de 4 år, dog har jeg fundet ud af, at han drikker lige rigeligt, og når han er påvirket af alkohol, kan han være meget modbydelig og komme med stærke tilnærmelse om mig og min familie… ( kommer fra en kerne familie).
Han fik for godt halvanden år siden en sprit dom og tyveri dom, og synes siden dengang, at det bare er gået ned af bakke.
Jeg har besluttet mig for, at nu er det nok, både for at passe på mig selv og min søn, som betyder alt for mig… Jeg er uddannet sygeplejerske har en faststilling og er fast afløser. Det passer godt med, at jeg kan beholde dette og være alene mor..
Grunden til jeg skriver, er ,at jeg er så bange for at miste min søn og at hans far skal have for meget samvær, da det efter min mening vil skade vores søn, samt at jeg på nuværende tidspunkt ikke stoler på faren i forhold til alkohol…
Vores dagligdag, er at jeg bringer og henter til dagpleje da jeg arbejder 7.30 – 15.30. Faren har ikke mulighed for dette grundet andre arbejdes tider…
Hvordan skal jeg forholde mig? Tør ikke rigtig tale med nogen, da jeg frygter, han kan blive meget hidsig.
Efter det der skete med hans ex kæreste, vil jeg være sikker på, hvordan jeg skal forholde mig, hvis han skulle blive voldelig. Jeg ønsker, at det mindst muligt skal gå ud over vores søn. Jeg ønsker, han skal blive i hans dagpleje for at give ham en så stabil hverdag som muligt…
Men når han ikke er ældre, hvordan påvirkes en 2 årig af, at hans mor og far flytter fra hinanden? Jeg vil gøre alt for, at han kommer godt igennem dette. Er ikke et sekundet i tvivl om, at faren vil “svine” mig til for at straffe mig og idet hans familie ikke mangler penge.
Det gør mig mere bange for at miste min søn eller at han kan få ham 50 %. Håber I kan hjælp mig lidt på vej, for er utrolig ked af situation, men tør ikke mere…
Jeg mener også, at faren skal have fast samvær, men idet vores søn ikke er ældre, synes jeg, det er tidligt med halv, halv… Det giver ikke en stabil hverdag og kan han finde ud af det andet? Og kan jeg forlange, at hans far skal have samvær med overvågning?
Med venlig hilsen