Kære fagpanel.
Jeg har et spørgsmål angående min søn på 2,5 år. Han har altid været utrolig glad for at komme i vuggestue og trives fortrinligt derovre.
Jeg blev i februar gravid med vores andet barn og har været meget hæmmet af kvalme, plukveer mm fra start, som har gjort, at jeg ikke har kunnet være der for vores søn, som jeg plejer. Vi har i perioden fået meget hjælp af vores mødre i forhold til at hente vores søn fra vuggestue. Dem har han i forvejen et tæt forhold til.
Siden omkring juni er han begyndt at sige, at han ikke vil i vuggestue, men indtil nu, har vi kunnet få ham afsted ved at tale om de børn og pædagoger, han skulle over og være sammen med.
De sidste 14 dage er det blevet stødt værre, hvor han først ikke ville afleveres til andre pædagoger end de faste fra hans stue – så begyndte han at græde. Så har han en gang været skeptisk over at blive afleveret til en fast pædagog og er begyndt at græde og spørge til mor og far, når de spiser frokost. Senest er der sket det, at han i går brød helt sammen herhjemme og græd og græd. Jeg holdt ham derfor hjemme.
I dag fik vi ham så afsted, men han begyndte at klynke, da vi kom over til vuggestuen og jeg endte med at aflevere et storgrædende barn til en fast pædagog. Jeg havde ellers lige fået ham til at grine og hygge sig ved at læse en bog for ham og et par andre børn.
Mit spørgsmål går på, hvad vi stiller op? Vil det være bedst at holde ham hjemme indtil han igen er klar eller vil det bare betyde, at vi aldrig får ham derover igen?
Jeg har termin om 6 uger, hvor der igen kommer en stor forandring i hans liv, og han har behovsdato for at starte i børnehave fra januar. Vi er bekymrede for, hvordan det vil gå.
Håber I kan hjælpe med et godt råd.
Mvh.