Hej Else.
Vi har to dejlige børn. En datter på 2 år og en søn på 3 år. Vores søn blev tre i april og er lige startet i børnehave i juni måned. Her siger de han smider med maden, og at det er typisk, når man ikke er så gammel. Han har gjort det i perioder hjemme, men var egentlig holdt op, men er begyndt igen. Han sidder og snakker løs, når de skal være stille. Fortæller om alt muligt, og får at vide, at han skal være stille, de andre skal også være stille kommer det fra ham.
Han er godt selvhjulpen og kan selv komme i tøj og sko og jakke. Herhjemme skal han opmuntres og det er lige før vi skal ud af døren, før han får det på. Tit har jeg afleveret på gåben, men det har været en lang periode hvor de begge vil op og sidde i barnevognen, og det bekymrer mg på en måde. For jeg vil gerne at de jo går selv lidt af vejen. Min datter har nogen gange hængt på armen hele vejen om til dagplejen.
Det går da også nogen gange, for jeg kan se mange andre har enten løbecykel eller andet, men føler ikke jeg kan snakke med børnene om det vi ser, hvis de er på dem. Dem bruger de herhjemme.
Han er begyndt at stille spørgsmål ved ting. ”Hvorfor rydder du op mor?” og jeg svarer selvfølgelig. Hvor er hans søster, og hvor er hendes støvler. ”Hvor er blomsterne mor?” ”Hvor kommer den lyd fra?”
Han er virkelig en god og kærlig storebror, der gerne giver sin søster et knus, kommer med hendes sut og nusseklud. Han er god til at blive færdig med sin tur, så hun også kan komme til.
I børnehaven siger de, han er god til at gå i børnehave og går ud på egen hånd. Han har ikke fået nogen at lege med eller ved siden af. Han sætter sig og leger lidt med sig selv, hvilket jo også er hans alder. Han har altid været den iagttagende dreng, og trækker sig mere end sin søster, som gerne vil være mere i selskab.
I dagplejen har han leget med de jævnaldrende og sin søster. De har tit kunnet gejle hinanden op. Han går lidt ned på hendes niveau når de er sammen og starter en leg. Render hun, render han også. Sætter hun sig, sætter han sig også. Og så griner de og rejser sig og sætter sig igen. Skøn leg med en masse latter.
”Det må du ikke,” siger han til hende, når hun tager hans ting, eller skubber ham væk.
Vil han falde til i børnehaven, og er han nogenlunde aldersvarende? Der er jo flere der ikke kan forstå vi har valgt dagpleje til begge vores i stedet for vuggestuen. Men får vores søn var det det helt rigtige. Han har været glad og godt tilpas. Og havde en lidt svær start. Det tog lang tid inden han var kommet godt ind i dagplejen, men i børnehaven er det gået hurtigt, men vi har også haft mulighed for at besøge den fem gange inden start. Og der gik over en uge før han sov der første gang.
Min datter bliver nu den ældste i dagplejen, med næsten et år ned til den næstældste. Før var hun den yngste, og min søn den næstyngste. Vil det mon give problemer i forhold til hendes udvikling? Hun er godt med i sprog, og er begyndt selv at tage tøj på. Hun er måske der hvor vores søn var da han var 2 ½ år. ”Hvor er du?” spørger hun. ”Fod hvor er du?”
Hun er en dejlig livlig pige, der leger meget længe med legetøjet af gangen. Udenfor er hun lidt en drengepige og indenfor er hun pyntepigen. Hun siger mange sætninger, og er ved at hale godt ind på vores søn.
Dog har de deres indbyrdes konflikter og kan godt slå og sparke i perioder. Den store er begyndt at forstå, at han ikke skal slå igen, men min datter gør det selvfølgelig uhæmmet. Hun dasker nærmest til mig, når det er mig der står for skud. Men jeg siger både med ord og krop, at jeg ikke vil have det.
Deres far bruger mere time out. Det er lige fra nattøj, hvis de ikke vil have det på, til hvis de har hældt ud ved bordet. Eller spytter. Jeg bruger den mest til hvis de slår, eller det, sparker eller bider. Hvis de har hældt noget ud på bordet, tager jeg dem bare ned.
I perioder favoriserer min søn sin far, og nogen gange mig hans mor. Så skal det være mor der skifter ble, og børster tænder, så skal det være far der læser og putter, måske kalder han på mig lidt senere. Hvis jeg prøver at tage ham ud af bilen og det er hans far han kalder på, bliver han vred og vil ikke med.
Det kan ende med jeg bærer en sparkende dreng ind. Eller at han sætter sig på fortovet eller græsset, hvor jeg så samler ham op og bærer ham ind, imens jeg forklarer at jeg godt kan forstå, han synes det er træls, men ind det skal han.
Når jeg sætter ham i sofaen kan han se på mig med rynkede bryn og sige jeg skal gå.
Jeg vil også gerne opmuntre ham til selv at tage tøj og sko og jakke på, så tit som muligt, for han kan godt. Hans dagplejemor har beskrevet ham som meget selvhjulpen, og han gør det også det meste selv i børnehaven.
Der sætter de også selv deres tallerken og kop hen på rullebordet og rydder op efter sig. Det er noget jeg gerne vil opmuntrer ham til herhjemme. Hvordan gør jeg det bedst?
Nogen gange lykkes det, og det sker med stor begejstring, og jeg siger jeg er glad for at han huskede det, eller at han gør det. Andre gange bliver det smidt med det, eller han siger nej, og er ved at hælde resterne af sin mad ud på bordet, eller måske i sin lillesøsters mad.
Han betragter mere de andre i børnehaven end egentligt deltager i deres leg, hvilket vel er meget naturlig han er startet 1 juni.
Vil bare gerne give ham det bedste af det bedste for at han kan vokse op og blev et helt menneske.
De går begge med ble og synes næsten det lige nu er for meget oveni børnehasven, at han skal blive blefri, selv om det er ferietid og en god årstid.
Han er begyndt at synes det er sjovt at gå på toilet.
Mange hilsner