Enkel økonomi
Det er fint med en økonomi, der er nem at overskue og som afspejler jeres forbrug, og hvem der betaler for hvad. I kan fx gøre følgende:
Jeres barn med konto – indtægter og udgifter
I kan oprette en konto til jeres barn (ikke i barnets cpr.nr. men fx tilknyttet den der skal styre kontoen og kald kontoen barnets navn). Her figurerer alle ind- og udbetalinger vedrørende jeres barn. Fx børnetilskud, vuggestue og indkøb af tøj og udstyr. Hvis I forældre deler nogle af de store udgifter indsættes de på kontoen. Hvis den ene tjener mere end den anden kan I jo godt aftale, hvis fx mor tjener mest (60 % og far tjener 40 %) at det også er den fordeling I betaler ind efter. Alle betalinger omkring jeres barn bliver sat til på denne konto. På den måde, bliver det tydeligt, hvis de samlede udgifter til jeres barn er større end indtægterne. Så må I tage en snak om, hvordan I fordeler de udgifter, der ikke dækkes af børnepengene.
- I kan drøfte jeres prioriteringer, så I ved hvor I har hinanden
- Enighed om rammer og prioriteringer er en fordel
- Jeres prioriteringer og holdninger kan skifte, fx hvis jeres indtægter går op eller ned
- Få jeres økonomi sat i system, og har I brug for hjælp så søg rådgivning
- Når I har overblik over jeres økonomi, er det jer der styrer pengene og ikke pengene, der styrer jer.
Husholdningsbudget
Det er også en god idé, at oprette en madkonto, hvor I betaler hver sit beløb ind på kontoen. Hvis I f.eks. er enige om, at I bruger 6.000 kr. om måneden på mad, så overfører I hver den 30. hver 3.000 kroner, og så bliver alle madindkøb betalt fra denne konto. I kan selvfølgelig justere på. om I indbetaler lige meget eller om I betaler efter hvor meget I hver især tjener.
Også her bliver det tydeligt, hvad der købes, og hvem der betaler.
Det kan være, at I i den forbindelse skal være enige om, hvad der defineres som mad. Så undgår I, at den ene tror, Take Away for 1.500 om måneden skal betales over denne konto, og den mener at det er absolut ikke hører hjemme under det almindelige husholdningsbudget.
Betalingskort til alle konti?
Det er smart, at I hver især får et dankort til madkontoen. Med hensyn til børnekontoen er det måske ikke nødvendigt. Alternativet er, at den der køber til barnet overfører penge til din egen konto, når vedkommende har købt noget til jeres barn.
Er det ikke lidt besværligt?
Måske tænker du, at det lyder kompliceret. Og ja, det vil det måske også være i starten. Men efterhånden som I har vænnet jer til det, bliver det enkelt og nemt, og det kan jo altid laves om, når I har fået overblikket.