Hej Marion,
Min mand og jeg har to piger, Laura på snart 4 år og vores Thilde på 8 mdr. Vi har farmor og farfar og mormor, som hun er meget glad for ( morfar døde desværre sidste år). Laura har altid haft et meget tæt forhold til mormor og morfar, de har, nu kun mormor haft en fast hentedag i vuggestue og børnehave sammen med hendes fætter, der går i samme institition. Børnene har fået sat grænser hos mormor og morfar for hvad de måtte og ikke fået lov til at gøre som det passede dem.
Hos farmor og farfar har Laura aldrig fået sat grænser og har fået lov til stort set alt hvad hun bad om. De har de sidste måneder hentet hende en dag hver anden uge fra børnehave. Når vi er sammen med hende hos mormor siger hun ofte: Mor skal gøre det med mig og ikke dig mormor og jeg vil ikke sidde ved siden af dig mormor kun mor. det er bare nogle eksempler. Hun elsker at komme op og hygge hos mormor, men når vi ikke er der er hun helt anderledes.
Hos farmor og farfar er der ikke de reaktioner. dog havde jeg en meget meget ked pige, der ikke ville med farmor og farfar i sommerhus forleden dag, da farfar hendede hende. Hun klamrede sig til mig og ville blive hos mig, normalt har jeg ikke svært med at forlade hende, hvis hun er ked fx i børnehaven, men det synes jeg ikke var sjovt. Senere ringede farfor og sagde at laura havde det godt og hun har ringet hjem om aftenen og virket glad. Jeg ville dog ikke få at vide hvis hun har været ked af det fra dem for hos dem er alt rosenrødt og de fortæller kun om de gode ting, det har jeg det til tider meget svært ved også at de ikke sætter grænser for Laura når hun er hos dem, hvorfor jeg tit må gribe ind og føler mig som den sure svigerdatter.
Hvordan skal jeg forholde mig overfor mine svigerforældre og hvorfor reagere Laura sådan overfor sin mormor?
med venlig hilsen