Hej Marion
Håber du kan hjælpe.
Vi har en dreng på nu 18 måneder. Han er rask og glad. En lille humoristisk gut faktisk. Vi bor i jylland, men resten af vores familie bor på sjælland. Derfor er det svært at få passet ham og vores store på 13 år ude. Den lille på 18 måneder har i forrige måned været en tur hos mormor på sjælland i 3 dage. Det gik simpelthen så godt. Derfor fik de lov til at tage ham med til sjælland i en uge sidst de var på besøg.
“Problemet” er så nu efter han er kommet hjem igen. Han har været hjemme i 3 dage nu. Men han er meget følsom/bestemt/hidsig. Der skal ikke meget til før han begynder at græde. Og ydermere blir han meget gal/hys når der er noget han ikke vil. En dagplejemor har fortalt mig at det er normalt… At børn gemmer deres frustrationer til de kommer hjem til mor og far igen. Og at det faktisk også er et sundhedstegn at han gør det.
Hvad mener du?
Har det været for meget at sende ham afsted i en uge?
Hvorfor reagerer han som han gør?
Og skal vi irettesætte ham når han hysser eller lade som ingenting… Det er lidt svært at vurdere. Måtte igår sætte ham i hans seng, fordi jeg slet ikke kunne trøste ham. Det virkede så, men det var da en ubehagelig oplevelse. Og jeg tænker nemlig så om det har været skidt at sende ham afsted… Om han måske slet ikke har syntes om at være hos mormor…?
Han har iøvrigt været glad nok i dagplejen efter han er kommet tilbage. Der har intet været siger hun.
Håber du kan sætte lidt lys på sagen.