Hej Pernille
I skal starte med at få hendes ører tjekket ved ørelægen. Det kan sagtens være øreproblemer, der giver de gener og symptomer, som du beskriver.
Hvis hun tidligere har været glad for sin sut og pludselig ikke vil sutte på den mere, så kunne det tyde på, at det ikke er rart, men nærmere giver gener, når hun sutter på sutten. Der er mange ørebørn, der får yderligere smerter i ørerne, når de sutter på sutten. Og så er der ikke noget at sige til, at de ikke vil sutte på sutten, men bare vil bruge den som legetøj.
Det kan også være tandgennembrud, der forstyrrer nattesøvnen så voldsomt, men start med at få tjekket ørerne.
Hvis ørelægen så siger, at hun ingen problemer har i ørerne, så kan I fint begynde på at indføre nogle nye sove-putte-rutiner, hvor I lærer hende at falde i søvn og ikke mindst blive i egen seng om natten.
Skal hun have nye sovevaner, så kræver det, at I som forældre er enige om, hvor hun skal sove. Hvis den ene forældre synes, det er synd, at hun kommer til at græde/protestere over de nye vaner, så nytter det ikke noget. Den usikkerhed kan jeres barn mærke og hun bliver usikker på det, der sker. Så snak rigtig godt igennem, så I er enige om, at det I gør, er godt for hende, - og for hele familien.
I skal indføre et fast putteritual, hvor I hver eneste aften laver nøjagtig det samme og på samme tid hver aften. Brug ikke for lang tid på ritualet, men det skal heller ikke gå så hurtigt. Nogle børn bliver dejligt trætte af et varmt bad før sengetid, så det kan I overveje, om det er en idé, I kan bruge.
Og når hun så er puttet i egen seng og brokker sig, så skal I ikke blive siddende, men hun skal opleve, at hun ligger alene og falder i søvn. Falder barnet i søvn med en forælder ved sin side, så forventer de, at forælderen også er der, når de vågner op igen. Og er forælderen ikke det, så forvirrer det barnet og barnet vil ”kalde” på forælderen.
Så hvis et barn falder i søvn, alene i sin seng, så forventer barnet også, at vågne op der, alene.
Når I putter hende i egen seng, (- og I har besluttet, at hun skal være i egen seng hele natten), så hold fast på, at hun ikke skal ud af sengen igen. I kan gå ind til hende, kortvarigt trøste hende, men hun skal blive i egen seng og forlad så værelset igen, før hun falder helt i seng.
Og I kan spille musik, have fjernsynet kørende eller lignende i de rum i opholder jer i, så hun kan høre og mærke, at I er lige i nærheden.
Skal hun ammes, så sæt dig i en stol lige ved siden af sengen og am hende, og læg hende ned i sengen igen, lige så snart hun har spist færdig. Og så har hun jo en alder, hvor hun fint kan sove om natten uden mad. Og du har ret i, at amningen måske også er med til at få hende til at vågne op, da hun har fået for vane, at spise flere gange om natten.
Så I må forvente, at hun brokker sig over den ændrede sove-putte-vane, men jo mere I forældre er sikre på, at det I gør, er det rigtige, jo hurtigere acceptere hun det nye. Men børn er vanemennesker og de reagerer med protest, når vi som forældre forsøger at ændre deres vaner.
Men så vil hun også være lidt sulten de første par nætter, indtil hun efter et par dage har vænnet sig til at spise mere mad i løbet af dagen. Og det vil hun også brokke sig over.
Held og lykke med de nye sove vaner, men husk at runde ørelægen først, før I forsøger med de nye sove-putte-vaner.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.