Kære fagpanel
Vi har en datter på 6 måneder (født 7 uger for tidlig pga. kraftig svangerskabsforgiftning), som virkelig er et brystbarn. Når jeg ammer hende, vil hun gerne ligge og hyggesutte, når hun har spist færdig. Jeg har fundet ud af, hvornår hun er færdig og tager hende så fra brystet.
Det er selvfølgelig dejligt, at hun er så glad for at blive ammet, men det er et “problem” når hun skal puttes om aftenen. Jeg ammer hende til hun falder i søvn og ligger hende så over i sin egen seng. Nogle gange lykkedes det, at hun sover videre, men andre gange vågner hun og så er jeg nød til at ligge hende til igen.
Det kan ske op til 3 gange inden hun endeligt falder i søvn.
Vi kunne godt tænke os, at far også kunne være med til at putte hende og berolige hende, når hun vågner uden at være sulten eller tørstig. Derfor har vi nu i nogle dage forsøgt, at synge, holde i hånd, tage op og berolige eller ligge hende om på siden fordi, der vil hun gerne falde i søvn om dagen.
Det lader ikke til at virke og hun bliver bare meget ked af det og græder, indtil der kommer tårer eller bliver hysterisk. Det er frustrerende, ikke mindst fordi, hun bliver så ked af det. Men også fordi at jeg kan have hende liggende ved brystet i lang tid.
Jeg ved, at hun altid kan falde i søvn ved at amme hende liggende i vores seng. Hvorefter jeg kan snige mig ud og efter nogle timer, ligge hende over i egen seng. Det er vel ikke holdbart i længden?
Selvfølgelig tager det tid, at få nye rutiner til at falde på plads, men hvad synes i? Skal vi fortsætte med at lade hende græde, indtil hun selv lærer at falde i søvn eller skal jeg blive ved med at amme hende i søvn, indtil hun bliver stor nok, til at det ikke længene er nødvendigt, at amme hende indtil hun skal i seng?
Med venlig hilsen