Kære Else
Et spørgsmål fra to snart meget trætte forældre.
Vi har en datter på 19,5 mdr. der konsekvent vågner 4.30-5.00 hver eneste morgen. 1 ud af 10 gange sover vi “længe” og står “først” op kl.6.
Hun går i vuggestue, er aktiv, sidder aldrig stille og er ude og lege det meste af dagen. Hun er en af de piger, der i vuggestuen bliver “talt om”; der altid er fart over feltet og bare at sidde stille de 5 min der tager at stille hendes sult, det er næsten et problem.
Vi er dog ikke nervøse for om det er mere end hvad normalt er- hun er bare en frisk pige og der er intet der at være nervøs over. Hun er meget let at lægge til middagslur ved 11.30/12 tiden. Hun sover så snart hun rammer puden. Hun sover max 2 timer, for det meste kun 1,5 time. Hun stoppede med at sove til formiddag i marts dette år.
Når klokken slår 17 går hun ulvetimen i møde og bliver sur og tvær. Det går som regel over inden for 1 times tid. Hun bliver træt og irritabel ved 19 tiden og hun bliver lagt mellem 19.15-20.00 afhængig af hvor træt hun lige er.
Det tager os ca. 10 min at lægge hende, vi synger og hun skal gerne have lidt at drikke et par gange undervejs i sangen og så pludselig sover hun.
Med en middagslur på max 2 timer og en nattesøvn fra ca 19.30-5.00, så mener jeg jo bestemt ikke hun sover sin tid væk- eller er det forkert at tænke det?
Jeg skal som regel ind til hende 1-3 gange om natten. Det er meget forskelligt, for tiden vågner hun og er tørstig eller har mareridt (det tror vi i hvert fald).
Hun falder til ro inden for 2 min igen og sover videre. Når klokken slår 4.30-5.00 begynder hun at græde og står op i sengen (hun har sit eget værelse med mørklægningsgardin).
Det er ikke muligt at få hende til at lægge sig ned igen, og det ender med, at jeg må tage hende op og med ind i vores seng. Indtil for en måneds tid siden kunne hun sove videre inde hos os, nu bliver hun i stedet død ked af det og peger ud i entreen.
Hvis vi går ind i sengen, bliver hun tosset, kravler ned og står og peger og vil ud. Til start troede vi det var sult, men det er det ikke. Hun vil ikke spise, er stadig død træt og ved slet ikke hvor hun skal gøre af sig selv.
Det er tydeligt at mærke at hun burde ha 1-2 times tid mere under dynen. Hun er jo tydeligvis træt hele formiddagen, og hvis ikke der sker en masse, så er hun svær at holde frem til middagsluren.
Vi har prøvet at lægge en madras ind på hendes værelse, som jeg lagde mig på når hun vågnede tidligt- og evt. tog hende med derned. Men det virker heller ikke, hun vil IKKE ligge mere.
I løbet af dagen drikker og spiser hun rigeligt.
Det virker ikke til hun vågner pga. smerte eller sult, men hvorfor så?
Har du nogle gode råd? Jeg syntes jo det er synd for både hende og os- vi er alle trætte og jeg tænker bare “godt det er sommer, så kan man dog komme ud og lave noget tidligt”.
Tænk hvis det havde været en kedelig vintermorgen hvor man var oppe inden resten af byen stadig er død.
Håber du har nogle fif, vi er begge så trætte og vi er nu begyndt at gå i seng allerede kl. 21 for at sove bare lidt mere end 6 timer, men det betyder også, at vi dårlig har noget aften for os selv.
Mvh to trætte forældre.