Hej!
Jeg er lidt i tvivl om hvem af jer, jeg skal skrive til, så jeg skriver til fagpanel….
Jeg har en søn på snart 3 og en datter på snart 6, og det er min datter, det handler om.
Inden for de sidste par måneder har hun ændret sig. Hun er ikke så glad og sprudlende, som hun før har været. Dette har børnehaven også gjort os (hendes far og jeg) og opmærksomme på.
Hun er en pige med fart på, nysgerrig, omsorgsfuld over for sin lillebror, vellidt socialt i børnehaven, hun har temperament, er følsom. Hun holder dog på sig selv, hvis hun f.eks. har slået sig og der skal rigtig meget til før hun græder. Ofte vil hun ikke trøstes, men går sin vej. Vi har ofte snakket med hende om, at det er ok at græde, når man er ked eller hvis man har slået sig og at vi er der for at trøste hende.
Inden for det sidste års tid er vi begyndt at kunne mærke en usikkerhed, når hun står over for nye situationer. Hvis hun bliver presset for hårdt, står hun helt af. F.eks. fik hun ny svømmetræner, der var lidt mere kontant end den gamle. Han pressede hende, hvilket resulterede i, at hun ikke ville i vandet gangen efter og først, da jeg fik snakket med træneren om, at hun skulle ha´ lov til at svømme på hendes præmisser, var hun klar igen.
Dog var hun meget forbeholden over for svømmetræneren. Dette er et typisk billede på, hvad der sker, hvis hun bliver presset eller føler sig usikker. Så vælger hun fra.
Vi har snakket med hendes børnehave, der nu er begyndt at forberede hende på, hvad der skal ske.
Hun har i det sidste års tid selv klaret toiletbesøg og været utrolig selvhjulpen med at tage tøj af og på. Efter påske er der dog sket det, at hun gerne vil ha´, at vi tørrer hende, når hun har lavet. Vi er gået med til at tjekke og tørre efter. Hun går meget ofte på toilet, hvor der kommer mere end tis. Det er lind. Flere gange har vi oplevet, at vi er på vej ud af døren og så har hun skullet på toilet.
Nogle gange er der kommet noget og andre gange er der ikke. Jeg har fortalt hende, at hvis ikke der er kommet noget efter 2-3 min. så er det fordi “lorten” ikke har været klar til at komme ud, hvortil hun har svaret, at det altså føles, som om noget skal ud.
Jeg er også begyndt at sige til hende, at hvis hun skal på toilet inden vi skal køre, så er det nu. Så får hun 10 min. på toilettet. Det er som om, det her toilethalløj fylder ekstremt meget for hende. Selvom hun har været på toilet 2 gange på en ½ time hjemme, så skal hun også lige på toilet, når vi kommer i børnehaven, hvor hun ved, jeg er der. Hun presser og presser og nogen gange kommer der noget – andre gange gør der ikke.
Hun har aldrig været ked af det, når jeg er kørt. Ikke før nu. Det er tydeligt, at hun kæmper med tårerne. Hun dukker sig sammen, men det hele bliver for meget og hun græder og kalder på mig, imens hun klamrer sig til mig. Jeg må bruge en del kræfter, når jeg skal ha´ vristet mig fri. Det er utroligt hårdt.
Hun har aldrig tisset eller lavet i bukserne. Et enkelt bremsespor er det blevet til. Alligevel er hun begyndt at pakke trusser, hvis vi skal et eller andet privat. “For hvis der nu sker noget”. Det får hun lov til.
Hun har aldrig før klaget over, at skulle på tur med børnehaven. De har fast turdag om onsdagen. Men allerede fra mandag spørger hun om, hvornår de skal på tur og tirsdag aften, græder hun, fordi hun ikke vil med.
Jeg har spurgt ind til, hvad grunden kunne være til, at hun ikke ville på tur, hvortil hun flere gange bare har svaret “bare fordi”.. Til morges sagde hun i stedet, at de en gang havde været på tur og at hun skulle på toilet, men blev nødt til at holde sig. (Hun skulle lave.) Jeg spørger hende, om hun havde sagt det til en voksen, hvortil hun svarede nej. (Bagefter har jeg så tænkt, om det var dengang, der kom bremsespor)
Hendes børnehavegruppe har haft et 2 mdr. projekt, hvor de skulle besøge en anden børnehave. Når de skulle hjem, brugte de 1 time på transport. Hun var rigtig glad for at komme afsted, så vi blev noget overraskede, da de skulle besøge børnehaven igen og hun så bare stejlede. Hun fortalte, at hun ikke ville køre med bus. (Nu jeg skriver det, kommer jeg til at tænke på, om hun også her har oplevet at blive nødt til at holde sig her?)
Som I kan høre fylder “toilet” rigtig meget i hverdagen. Når vi har fri, er der intet at mærke på hende. Hun er glad og leger – vil dog lige ha´ vi tjekker, når hun har været på toilet.
Vi har været til samtale i hendes børnehave. Netop fordi de også kunne mærke, at hun ikke var som “hun plejer”. Vi var inde på rigtig mange ting. F.eks. at hendes lillebror lige er startet børnehave, så fokus måske havde været meget på ham. Det synes jeg nu ikke, vi har gjort så meget ud af.
Vi var inde på, at der følger et større ansvar med nu, når man nu snart skal i skole. Jeg synes faktisk heller ikke, vi gør så meget ud af det, for vi ved godt, vi ikke skal fylde hende med for mange ting ad gangen.
Vi snakkede om, at jeg har haft en ret travl periode på mit arbejde, som kunne ha smittet af på mit overskud til hende og at hun et eller andet sted muligvis savnede mig.
Jeg er pædagog og har fortalt meget om min hverdag på arbejdet for at få Freya i snak om hendes hverdag. Jeg er så kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har kunnet gøre Freya jaloux ved at snakke så meget om børnene fra mit arbejde. Hun spørger nemlig ofte ind til, hvem jeg har siddet ved siden af og om jeg har tørret nogen den dag?
Jeg oplevede hende misundelig en dag, hvor jeg hentede hende og en veninde. Det var fredag, så vi skulle ha al tøjet med hjem. Veninden havde en kurv, som hun ikke selv kunne bære og derfor tog jeg den og bad Freya om at bære hendes rygsæk med nogle af hendes ting, så tog jeg resten.
Hun kan godt blive vred, men den her gang, blev hun så rasende, som jeg aldrig har set før. Hun råbte, at det var snyd og det hele endte med at jeg måtte trække hende hjem (både liggende, kravlende og gående), imens hun hylede og skreg. Det var ikke sjovt for nogen af os.
Når vi skal af sted om morgenen, siger hun, at hun har ondt i maven. Jeg tænker, at det er i overført betydning og mere handler om noget, der er svært at sætte ord på. Men uanset hvad, er det jo tegn på, at noget er galt.
Det skal lige nævnes, at hun fungerer rigtig godt socialt. Hun leger med mange forskellige og har også et par stykker, hun er meget sammen med. Hun er altid glad, når jeg henter hende og har ikke ret travlt med at komme hjem.
Der kører så mange tanker i ring herhjemme ved os og jeg håber I kan få noget ud af alt det, jeg har skrevet. Vi har brug for nogle gode råd, så vi kan hjælpe Freya i den rigtige retning.
Mvh.