Hej.
Jeg skriver til jer, da jeg efterhånden er ved at miste al min tålmodighed med min snart 17 mdr. søn.
Han har siden fødslen været rigtig meget syg og haft et elendigt søvnmønster, for at sige ingen. Dette er dog blevet meget bedre, men aftenputningen er ved at køre mig helt ned. 🙁
Han er utrolig morsyg, og lige nu er det mig som putter ham hver aften, og har det for det meste også været.
Da vi er flyttet for at komme tættere på familie for at kunne blive aflastet lidt en gang imellem, bor jeg og min søn hos mine forældre og faren hos hans mor; da vi har hus til salg og derfor ikke råd til at sidde i noget før det er solgt.
Aftenputningen har altid været rigtig træls, dog med en periode hvor det gik rigtig godt og tit kun tog 5 min at få ham til at sove, men nu er vi oppe omkring 1,5-2 timer.
Han vil rigtig gerne holde i hånd, og hans måde at falde til ro på er ved at nulre ens hud mellem tommel,-og pegefinger. Dette har jeg heller ikke noget imod, hvis det ellers ikke tog så lang tid at putte.
Han lægger sig ned og putter med det samme og nulrer. Lige som han ser ud til at falde i søvn, “vågner” han op og skal op og stå. De sidste dage har jeg sagt til ham, at han skal putte sig ellers går mor ud.
Han putter ikke, og jeg går ud, og han bliver ked. Venter gerne 3-5 min inden jeg kommer igen, hvor jeg siger til ham, at han skal putte sig ned, og så vil jeg gerne sidde der igen. Dette gør han så også som oftest, men det kan fortsætte rigtig mange gange for at ende med at han bliver rigtig ked af det, og næsten falder grædende i søvn, og mig der også bliver irriteret og frustreret og derfor også kan snakke lidt højt.
I dag prøvede jeg så at bevare roen og blive ved ham, men blive ved med at lægge ham ned, hvilket heller ikke gjorde nogen forskel. Tværtimod blev han endnu mere ked af det end de andre dage.
Han står også gerne og peger over i min seng, for der elsker han at ligge og har også gjort det i en periode pga. rigtig mange opvågninger i hans egen seng, og var ikke til at få en hverdag og arbejdsdag til at fungere med så lidt søvn.
Men man sover bare heller ikke lige så godt når han også skal være i sengen, samtidig med at han jo også skal lære at sove i egen seng.
Hans tremmeseng står helt op af min seng. Han vågner gerne omkring midnat og midt/sidst på natten, hvor han nogen gange godt kan tage lidt tid for at få til at falde i søvn igen, og der kommer han tit over i sengen til mig.
Det er som om at han føler sig meget mere tryg i min seng og hos mig og sover bedre. Men jeg mærker tit, at han lige skal mærke at jeg er der og sover igen, hvor han jo i hans egen seng vågner op og stiller sig i sengen og bliver lidt ked, men ikke mere, end at han bare skal have sutten og lægges ned igen.
Jeg tror, han er utrolig tryghedssøgende og intet kan erstatte min hånd (eller anden) til at falde i søvn med. Han bliver utrolig ked, hvis jeg får den taget til mig for tidligt, og reagerer ved, når jeg så rækker ham hånden igen, at klamre den helt ind til sig og holder godt fast.
Det kan derfor også være svært at få ham til at sove middag uden min hånd. Er indtil videre gået ok for dagplejen, men pga flytning er jeg bange for, at det bliver rigtig svært for den nye.
Jeg er frustreret over hvordan jeg skal forsøge at putte ham, for jeg synes uanset hvad at det ender træls og kommer til at tage 1,5 time. Synes snart jeg har prøvet alt. Og jeg kan ikke forstå, at selvom han har brug for meget tryghed, så har jeg jo altid sovet lige ved siden af ham og været der for ham.
Så gode råd søges til hvordan hans putning kan blive en god oplevelse både for ham og hans mor.
På forhånd tak og beklager den meget lange mail. Håber ikke det blev alt for rodet og uoverskueligt.
Mvh