For tidlig fødte vil også have bryst

Din modermælk er den bedste mælk dit for tidligt fødte barn kan få, fordi den er helt præcist tilpasset netop dit for tidligt fødte barns behov. Det betyder meget, at du kommer i gang med at malke ud, så du stimulerer dit bryst til at producere mælk til dit barn. Indtil dit barn selv kan sutte på dit bryst, kan det få den mælk du malker ud gennem en sonde.

Mælkevejen

På ’mælkevejen’ (figur 1) ser du den proces ethvert barn gennemgår på vejen til fuld amning. Du kan tænke på, at hvert punkt er lige stor en opgave for dit barn. Børn der er født til tiden kan på 10 minutter eller 10 timer være fremme ved punktet fuld amning. Børn der er født for tidligt kan for eksempel være 10 dage, 10 uger eller mere om at nå dertil. Dit barn er måske for lille til at sutte lige nu, men I kan sagtens begynde på mælkevejen. Det forbereder dit barn til at sutte. I det følgende gennemgås hvert punkt i mælkevejen.

Daglig hud kontakt

Dit barn har gavn af at ligge på din bare hud hver dag. Dit barns kind og mund ligger mod din hud, og I kan nyde hinanden, så længe som dit barn vil. Dit barn mærker din varme, din hud og din duft. Dit barn forberedes på at blive ammet, når det får meget hud-mod-hud kontakt. Du kan ofte malke mere ud, når du har siddet med dit barn, fordi dit barn stimulerer dine hormoner og nedløbsrefleks.

Snuser til brystet

Du kan lægge barnet til brystet, når det har lidt flere kræfter, så det kan snuse til brystet og mælken. Du kan også gøre det, selvom barnet sover eller har brug for hjælp til vejrtrækningen.

Slikker og smager mælken

Når dit barn er mere vågent, kan det slikke lidt på dit bryst og smage på den mælk som evt. løber ud.

Søger, finder og hyggesutter

Når dit barn har mindre brug for hjælp til vejrtrækningen, vil det have mere overskud til at hyggesutte. Når du nu lægger dit barn til brystet, øver det sig på at søge og finde din brystvorte, og lidt efter lidt vil dit barn have kræfter til også at lave suttebevægelser. Når dit barn søger og sutter bruger det de medfødte reflekser. At koordinere reflekserne og få mælk ned i maven kræver større modenhed. Derfor har dit barn stadig brug for at få al maden på sonde. Når det er vågent, kan det hyggesutte, men du bør ikke vække det for at det skal sutte.

Dier lidt før sonde

Når dit barn kan koordinere at sutte og synke samtidig med, at det trækker vejret og det har fået flere kræfter, kan dit barn die mere.
Få børn kan die lidt af deres måltid, fra de er ca. 32 uger. De fleste børn kan die en del af deres måltid, når de er 34-36 uger. For enkelte børn sker dette først omkring det tidspunkt, det skulle have været født. Læg dit barn til brystet lige før (eller samtidig med, at det får sondemaden), for da er dit barn mest sultent. Dit barn vil lære at forbinde det at sutte med at blive mæt.

Dier et halvt måltid engang imellem før sonde

Dit barn er parat til at få mindre mad fra sonden, når det tager godt på, trækker vejret stabilt uden hjælp, er ca. 34-36 uger og har vist, at det kan tage ordentligt fat ved dit bryst. Det vil være godt, hvis du lægger dit barn til brystet før hvert sondemåltid. Dit barn vil nu have brug for at øve sig i at blive ammet ved så mange måltider som muligt. Du vil opleve, at dit barn spiser godt ved nogle måltider, og til andre måltider vil det være for træt til at spise hos dig. Men det er væsentligt at give tilbudet.

Mere bryst end sonde

Når dit barn flere gange om dagen har diet over et halvt måltid hos dig, og har gjort det flere dage i træk, har dit barn så mange kræfter, at det nu selv kan bestemme, hvornår og hvor meget det vil spise om dagen og om aftenen. Måske vil dit barn sutte hver 2. time eller hver 6. time. Disse forskelle er i orden de første dage.

Fuld amning

Nu kan dit barn selv bestemme og styre, hvornår og hvor meget det vil spise hos dig i løbet af døgnet. Der kan gå nogle dage inden dit barn ’vågner helt op’ og spiser tilstrækkeligt. Derfor kan du forvente at dit barn taber sig lidt. Det er nødvendigt, at du er tålmodig både overfor dig selv og dit barn.

Kilder:

Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Komiteen for sundhedsoplysning 2021.
Kriterier for amning af præmature børn. Tværfaglig gruppe under Videncenter for amning. Godkendt af Sundhedsstyrelsen 2006.