Hej Marion.
Jeg er mormor til 3 dejlige små piger og arbejder selv som pædagog i en vuggestue. Min ældste datter, som også er vuggestuepædagog, har fået sit første barn, en pige, for 3 uger siden. Barnet sover højst 15 min. sammenhængende i døgnet, så forældrene er fuldstændig udkørte.
Fødslen var meget hård. 15 timers veer hjemme, 16 timers veer på hospitalet, forsøg på fødsel med sugekop, hovedet lå lidt forkert og kunne aldrig komme helt ned i fødselspassagen, så det måtte skubbes tilbage, så de kunne lave kejsersnit. Så langt så god, kan man jo sige.
Født 8 dage efter termin. 3920 gram og 54 cm, fin, velskabt. Indlagt på barselsgang. Kom hjem 6.dagen. Forældrene kunne ikke holde ud at være der mere. Barnet græd hele tiden på barselsgangen. Far måtte gå op og ned ad gangene i timevis for at få hende til at sove lidt og for at Mor kunne sove lidt.
Far havde ved hjemkomst sovet sammenlagt 13 timer på 8 dage. Mor lidt mere pga Fars hjælp med barnet. På 3.dagen og 4. dagen bad forældrene om mad til barnet da ikke mente hun fik nok ved amning siden hun skreg hele tiden. Sygeplejersken mente at hun havde jo “madpakke med hjemmefra” så hun skulle nok klare sig.
Men det er da ikke normalt at en nyfødt græder hele tiden og ikke sover, mente forældrene. Endelig ved en kontrolvejning opdagede en børnelæge at hun havde tabt sig mere end 10 % Så fik hun endelig lidt tilskud og forældrene fik første gang lidt søvn. Ved vagskifte gik der kludder i måltiderne, så de ikke fik mad til hende. Det ødelagde rytmen, så hun skreg igen mere end hun sov.
Endelig på 6.dagen løb mælken til og så ville forældrene hjem. De var blevet frarådet besøg efter de første 2 dage fordi de skulle have ro, men set i bakspejlet havde det været rart hvis en besøgende kunne have taget barnet lidt så far kunne sove lidt også! Efter hjemkomsten handlede jeg ind og lavede mad til nogle dage til dem.
Moster overnattede og sad med barnet når hun græd, så forældrene kunne få sovet lidt. Da jeg besøgte dem efter de kom hjem græd min svigersøn over den behandling de havde fået på hospitalet (absolut ingen hjælp), han havde tabt sig 8½ kg de dage og var så træt at han var ved at gå ind i vægge dørkarme med datteren på armen, for at holde sig vågen måtte han gå lidt hårdt til, personalet sagde han skulle lade være med dette for det forstyrrede de andre.
Min datter besvimede da de ville have hende ud af sengen, han greb hende inden hun faldt. Sygeplejersken vendte ryggen til imens! Forældrene var helt høje af glæde over at have sovet 1½ time den dag min mand jeg passede barn og lavede mad til dem. Den først rigtige søvn i en uge.
Mor har mælk nok og malker ud så der hele tiden er ekstra så Far kan give mad også. Lidt erstatning giver de også. Deres sundhedsplejerske siger de bruger for lang tid på måltiderne, men barnet falder i søvn ved amningen og skal vækkes for at spise mere, så det tager jo tid. Når hun får flaske går det for hurtigt for hun gylper det meste op.
Hun er stort et vågen hele døgnet, hun lytter til stemme og kigger meget når man snakker til hende og de synger også meget til hende. Men når hun er faldet i søvn går der højst 15 min. så er hun vågen igen.
Forældrene er nødt til at sove på skift ellers kan de ikke klare det. Far skal begynde på arbejde igen om 1½ uge. Det gruer de for. De får besøg af Moster i morgen igen så hun kan gå tur med barnevognen mens de sover, det prøvede Far forleden så Mor kunne sove 2 timer i træk. Hvis barnet ikke er sultent eller skal have skiftet ble går det.
Afføringen er fin. Hun har ikke kolik, er bare konstant urolig. Slapper af når hun er oppe på skulderen og kigge eller bliver vugget i armen og snakket til, men når hun “kommer til” at falde i søvn, er det ligesom hun kæmper sig vågen igen. Som om hun ikke VIL sove. Hvad gør man ved sådan et barn?
Jeg har aldrig hørt om et nyfødt barn, der ikke vil sove. Jo i barnevognen vil hun sove. Når man går med den. Eller på arm, når man vugger hende. Mit bud er at hun ikke kan finde en indre ro pga de oplevelser med en hård fødsel, og efterfølgende sult i et par dage.
Og ydermere kan hun mærke at forældrene er i søvnunderskud selvom de gør deres bedste for et virke glade og positive. Hun har forøvrigt taget rigtig fint på efter hun kom hjem fra hospitalet.
Håber du kan forstå sammenhængen i mit lange brev.
Hilsen