Ikke alle bakterier er gode bakterier
Ifølge Professor Hans Jørn Kolmos på Odense Universitetshospitals klinisk mikrobiologiske afdeling er 99 % af alle bakterier uskadelige eller ligefrem gavnlige.
Der findes dog også bakterier, som vi bliver syge af, og dem skal vi naturligvis forsøge at skærme vores børn for.
De sygdomsfremkaldende bakterier kan bl.a. give betændelse, fx i et sår eller i lungerne, eller diarré som fx salmonellabakterien, der findes i alt for mange moderne fødevarer (derfor er det vigtigt med god køkkenhygiejne).
Andre typer af sygdomsfremkaldende bakterier findes i mund, hals og næse hos mennesker og dyr og igen andre typer i menneskers og dyrs afføring. Derfor er den der med at rense babys sut ved selv at tage den i munden og lige sutte den ren en decideret dårlig ide. Bakterierne fra dit stuegulv eller blomsterbed er med stor sandsynlighed harmløse, måske endda gavnlige, mens bakterierne fra din mund højst sandsynligt er af den sygdomsfremkaldende slags.
Det er altså ikke nødvendigt at vaske dit barns hænder, efter I har været i skoven eller haven, men det er en rigtig god ide at vaske dem, når I har været i supermarkedet eller kørt med bus eller tog, hvor rigtig mange af de sygdomsfremkaldende bakterier bliver spredt, fordi vi alle rører ved de samme døre, sæder, varer, kort og penge.
Barnets immunsystem er som et åbent vindue
Starten af et lille menneskes liv er en kritisk periode for miljømæssige påvirkninger – systemet er som et åbent vindue – hvor miljøet kan skabe varige effekter på det endnu umodne immunsystem – både i positiv og negativ retning.
Derfor har det længe været anbefalet at give dit lille barn økologisk mad, som beviseligt indeholder færre rester af sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer … nu anbefaler mange forskere altså også, at du holder igen med rengøring, badning og håndvask med mindre dit barn har været et sted, hvor der færdes mange andre mennesker, som fx institutioner eller supermarkeder. Det booster dit barns immunsystem, så barnet har langt mindre risiko for at blive syg – både som barn og som voksen.
Kilder:
Kilde Sundhedsstyrelsens formidlingsblad ”Miljø og Sundhed”, dec. 2017; Temanummer: Hvad betyder kroppens egne bakterier (mikrobiomet) for sundheden?
Professor Tine Rask Licht (food.dtu.dk)
Postdoc Henrik Munch Roager (food.dtu.dk)
Interview med ekspert i autoimmune sygdomme cand.med., ph.d. Julie Antvorskov, ”Forskeren der gerne vil have sin søn til at spise jord og parasitter”, Politiken, 30. juli 2017.