Hej Else.
Jeg skriver til dig, fordi jeg har observeret en ændring i adfærden hos min tre måneder gamle søn.
Han har altid været en kvik lille fyr, der studerer sine omgivelser nysgerrigt. Allerede fra han var få uger gammel, kunne vi holde øjenkontakt med ham længe, og da først han fandt ud af, hvordan man smiler, var han ikke til at stoppe igen – og hvorfor skulle vi også gøre det? 🙂
Han var også hurtig til at finde “snakke-musklen”. Han begyndte at pludre, da han var omtrent 5 uger gammel, og i en alder af 2 måned kunne han føre lange monologer med et væld af vokallyde og tilmed enkelte konsonantlyde. Hver gang han så et ansigt, snakkede han løs.
Men nu “snakker” han pludselig ikke mere. Han virker ikke sløv eller utilpas, men det er som om, han har lukket sig mere ind i sig selv. Han kigger sig stadig nysgerrigt omkring – især på sit legetæppe – men han opsøger ikke længere øjenkontakt. Og smilene skal også nærmest “trækkes” ud af ham.
Hvad kan det skyldes? Jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan, for at stimulere ham både motorisk og mentalt og for også at give ham ro til at fordøje indtrykkene.
Jeg vil bare så gerne have min smilende og pludrende søn tilbage… Kan du mon hjælpe mig?