Hej
Jeg skriver til dig i håb om, du kan bidrage med lidt info.
Vi er en familie på 4. Mor, far, vores datter på 3 og lillebror på 6 uger.
Vores ”problem” er storesøster, som efter at hun lige er startet i børnehave og fået en lillebror, er hun blevet rigtig meget jaloux og trodsig.
Hun vil ikke høre efter og er sur hele tiden, den mindste ting i hverdagen der går hende på bliver til den vildeste skrigetur.
Hun er normalt den kærligste og glade lille pige som plejer og løbe rundt og lege og altid være fuld af godt humør. Vi har aldrig oplevet hende sådan før.
Det gør virkelig ondt inde i mit hjerte, at min datter hver dag skal komme hjem fra børnehave og så er hendes dag ødelagt.
Vi har prøvet at spørge børnehaven om de kunne prøve at lægge hende til at sove lidt, for hun er så træt, når hun kommer hjem, men de prøver forgæves.
Håber at du kan hjælpe os, så vi kan få vores glade pige tilbage.