Hej
Jeg er en snart meget bekymret mor til en pige på 3,5 år. Hun er super sensitiv og er bange for alt nyt.
Dog er det jeg skriver angående, omhandlende potte/toiletteæning.
Min datter er ekstremt bevidst om hvornår hun skal tisse, hvis hun har bleen af, og beder faktisk om at få bleen på. Jeg kan på ingen måde lokke hende til at sidde på hverken potte eller toilet. Jeg har snart prøvet mange ting.
– Hun sidder på potte hvis vi selv skal på toilet
– Døren til toilet åben når vi andre er derude (så det ikke er et fremmede miljø
– Kigger sange og videoer om potte træning (både imens hun de få gange er blevet sat, men også generelt når hun får lov til at se iPad). Dog græder hun og vil ikke se med, når hun sidder på potte eller toilet
– Forsøgt at læse bog (hun græder bare og er ikke interesseret i bog)
– Tælle til 20 (så hun kan følge med i hvornår hun har været dygtig, og er færdig med at sidde der)
– Skriger og slår ud efter mig de gange jeg har forsøgt at få hende til at blive siddende, når jeg vidste hun skulle tisse
– sat hende på potte/toilet hver gang hun skulle skiftes og i bad (hun græd hver gang, det blev aldrig bedre)
– Lader potten være tilgængelig til hun selv kan lege og vise interesse (dette er få gange sket at hun har sat sig med ble på) men for det meste kommer hun bare legetøj i den. – Det skal tilføjes at vores badeværelse er dejligt varmt og jeg har endda købt lige den bademåtte hun ønskede under potten. Så både måtte og gulvvarme som skulle gøre det varmt og behageligt.
Hun vil ikke gå rundt uden ble på, og hun vil ej heller gå med bar numse.
Forsøger jeg at snakke med hende om det eller forklare mht. potte/toilet, bliver hun ked af det og bliver så påvirket, at jeg ikke kan få snakket hende til ro. (Dette gælder alle situationer hvor hun reagerer, græder og bliver usikker)
Så jeg står med en pige, der ikke vil lege det ind, ikke kan påvirkes til at det er godt og interessant, og ej hellere kan forklares overfor eller tale med om det.
Hvad gør jeg? Jeg er så bekymret for om hun overhoved smider bleen.
Det skal nævnes, at alt som er nyt og usikkert er meget overvældende for min datter.
Jeg håber på gode forslag
Mange tak