Hej Else
Nu skriver jeg til dig igen ang. mit problem med vores 3 årige datter. Tidligere har jeg skrevet, at hun var “grim” ved sin 1 årige kusine samt vores hund.
Kusinen er i mellemtiden begyndt at give – megeet højlydt – lyd fra sig, når hun ikke vil finde sig i noget. Og vores datter er ikke længere så hård ved hende. Nu leger de bedre sammen og vores datter stopper som regel legen, når den lille begynder at skælde ud.
Problemet med hunden ser dog ikke ud til at ville foretage sig. Hun er enormt grim ved hunden: hiver den i halen, i øret, napper den og “plukker” den osv. Det sker, når hun er sur og gal over et eller andet, hvis vi f.eks har haft en konflikt herhjemme. Men det sker også, hvis hun er glad og godt tilpas. Det er efterhånden sådan, at hun overhovedet ikke kan gå forbi hunden uden at den skal have “en tur”. Hun er enormt glad for hunden, og vil rigtig gerne lægge og putte op ad den, klemme den og kysse den osv. Når det sker, siger vi altid til hende, at det var en go’ måde at sige hej til hunden på, og at den godt kan lide, når hun gør sådan og sådan osv.
Jeg synes, at vi har prøvet ALT mht at få hendes dårlige “vane” lagt på hylden og nu har jeg altså virkelig brug for noget konkret, som jeg kan tage i brug.
På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsner