Hej Else
Jeg er snart meget desperat efter hjælp!
Jeg har en dejlig sund og rask søn på 9 mdr. Han spiser, som han skal, og er ellers en glad dreng sim trives fint.
Vi har siden fødslen haft bøvl med søvnen, og det fortsætter! Han har ingen søvnrytme, så jeg kan ikke rigtig fortælle, hvordan han sover. Han sov fra han var 4-6 måneder i sin tremmeseng, når jeg lagde ham, og jeg kunne mærke, han var træt. Det er han så holdt op med og vil udelukkende sove ved brystet.
Han har heller aldrig været den store tilhænger af sutten, men han brugte den, når han skulle sove – og det har han også droppet nu og vil slet ikke tage sutten.
Han er også begyndt at sove med mig, for ellers sover han ikke. Han vågner hver halve time, hvis jeg lægger ham i tremmesengen. Når han så sover med mig, kan jeg ikke sove, fordi han selvfølgelig fylder det hele.
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er træt af at gå rundt som en zombie og være konstant søvnig og udmattet. Håber virkelig du kan hjælpe mig med nogle gode råd.
Hilsen