Børn med falsk strubehoste har ofte en smule feber, og symptomerne er som regel værst om natten og varer oftest 2-3 dage.
Barnet har brug for ro, kølig frisk luft og et hævet hovedgærde, det kan lette vejrtrækningen. Får barnet høj feber i forbindelse med falsk strubehoste, bør det altid tilses af en læge. Har barnet meget svært ved at trække vejret, skal det indlægges til behandling på hospital.