Kære sundhedsplejesker.
Jeg har et barn på 8mdr i morgen.
Hun sover fint om dagen ca. 1 1/2 time til formiddag og igen til middag. Derudover spiser hun grød morgen, rugbrød middag, mælk/frugt eftermiddag aftensmad og mælk/vælling til natten.
Vores problem er, at hun er meget svær at få i seng ca. kl 20.00, selvom hun er træt. Jeg har læst diverse bøger, at enten er hun ikke træt nok, vil lege eller mangler tryghed, men hun skriger, lige så snart hun bliver lagt i sengen.
Dette afhjælpes med en sidste tår mælk og hun falder i seng men så vågner hun ca 1-2 gange om natten og græder næsten utrøsteligt. Hvis hun får mælk, spiser hun det og hvis hun kommer ind til os, falder hun i søvn. Det skal dog siges, hun har sovet igennem til nu.
Kan dette være pga. symbiose forholdet, som starter nu eller pga hun udvikler sig motorisk? Jeg ved ikke, om der er noget at gøre og om det er en periode, hun bare skal igennem??
Hvis jeg giver hende vand om natten, skriger hun bare videre.
Kan I evt. give nogle råd?
Med venlig hilsen