Kære sundhedsplejersker.
Jeg skriver til denne mail, fordi mit spørgsmål kan vedrøre flere af jer måske. Og jeg bruger jer, fordi jeg ikke ellers lige ved, hvor jeg kan spørge om disse ting over én kam.
Vi har en datter, der bliver 6 år om 1 måned. Hun har altid været meget energisk, udadvendt, opsøgende og ikke bange for noget.
Vi besluttede for 1 år siden, at hun skulle skifte børnehave, fordi vi ikke var trygge ved den gamle børnehave og deres pædagogiske måde at håndtere tingene (råb af børn, dårlig konflikthåndtering og ingen interesse i at aktivere børnene).
Vores datter virkede dog til at have det meget godt der, men nok mest fordi hun fungerede godt med nogle piger, som sidste år startede i skole. Hun kom så i en ny børnehave i februar, hvor de lovede, at få sammensat den nye stue med både store og små børn, men det lykkedes ikke og vores datter begyndte over ca. 4 måneder at mistrives.
Det viste sig ved, at hun blev fysisk dårlig med maven og græd hver morgen (sådan virkelig angst- agtigt), og vi måtte efter et par måneder med forskellige lægeundersøgelser konkludere, at hun ikke havde det godt i den nye børnehave (børnehaven bekendte efterfølgende, at de ikke havde kunne få tingene til at fungere heller ikke mellem stuens pædagoger).
Vi fik en ny plads ret hurtigt, men måtte lige gå hjemme i ca. 2 uger, før hun så startede i en virkelig god børnehave d 1/7-14. Indkøringen gik nogenlunde smertefrit set i forhold til, hvordan hun havde haft det, og da hun var faldet ordentlig til, holdt vi et par ugers sommerferie og hun vendte tilbage og fik en normal hverdag igen.
Det var en kæmpe lettelse for os forældre, så vi kunne passe vores arbejde igen.
Efter hele denne rutsjetur har hun været meget opmærksom på sin mave, og hun er ikke meget for at spise store måltider, og hun vokser ganske langsomt, og vægten er stort set den samme som for 1 år siden (ca. 105 Cm og 15,9 kg).
Hun er meget bekymret, når hun skal på toilettet, og hun er bange for, når andre bliver syge, for tænk hvis hun også bliver syg (og det er al slags sygdom hun bekymrer sig om men især opkast og høj feber).
Vi forsøger, at forklare, at det er normalt at have trykken i maven, hvis man skal på toilet og at man skal spise godt, for at holde maven i gang.
Vi spiser rimelig sundt og samles om bordet hver aften mellem 17:30-18.
Ugen før jul fik hun så en mavevirus (uden opkast og tynd mave, men med smerter og feber). Jeg begik så den fejl, at konkludere, at hun ikke var rigtig syg (fordi der ikke var feber først i forløbet, og fordi hun fungerede fint herhjemme). Så jeg sendte hende i børnehave, og hun var dybt ulykkelig (hun græder ellers aldrig almindeligvis).
Børnehaven ringede så nogle timer senere og sagde, at hun havde fået feber og hun måtte hentes. Hun blev derfor hjemme nogle dage inden jul og vendte først tilbage til børnehave d. 5/1.
De sidste 4 dage af vores juleferie var rædselsfulde. Hun spurgte dagligt, hvor mange dages ferie hun havde tilbage og fik grædeflip indimellem. Om søndagen græd hun i 12 timer, og vi kunne intet stille op…mange kneb gælder, når man bliver så desperat men intet hjalp, og det resulterede i et par vredesudbrud i løbet af dagen.
Inden hun skulle sove, aftalte jeg så med hende, at jeg nok skulle blive mandag morgen, indtil hun lige var faldet til, og der var ro på til at sige ordentlig farvel. Hun medtog bamse og en dukke (så hun kunne vise, hvad hun havde fået i julegave og aflede de negative tanker). Dagen gik nogenlunde, de ringede dog fra børnehaven omkring frokosttid og fortalte, at hun var brudt sammen og savnede sin mor, men børnehaven tog sig af det.
Dagen efter gik afleveringen lidt bedre, men om eftermiddagen var hun ikke til, at have med at gøre, og vi skulle igennem mange pædagogiske snakke den aften. De øvrige dage gik det fint, men hun talte ned til weekenden.
Vi er nu i denne uge også havnet lidt i problemer med noget sygdom og manglende lyst til at komme af sted i børnehaven, og vi er ved at blive sindssyge herhjemme…!!!
Vi føler ikke, at vi kan få hende til at forstå, at det ikke er farligt at have lidt ondt i halsen, og at hun får lidt rumlen i maven i løbet af dagen osv. osv., hun vender hele tiden tilbage til sætningen “men vi ser hvordan, jeg har det i morgen tidlig”, og når vi beder hende helt konkret sige præcis, hvad det er, hun tror der kan være galt i morgen tidlig, så svarer hun, at hun måske har ondt i sin mave.
Jeg orker snart ikke høre mere om den mave, for den styrer efterhånden ret meget af vores hverdag og hendes livsglæde (vi har fået tjekket gluten og laktoseintolorance).
Hvor får man hjælp til at finde ud af, om det er noget psykisk, der er galt med hende, og hvordan skal vi hjælpe hende igennem alle de tanker, hun gør sig, så vi kan vende skuden til en positiv hverdag igen?
Vi bekymrer os jo lidt for, hvordan det dog skal gå med skolestart til sommer, hvis hun i tide og utide føler sig uoplagt og trist pga. sin mave og frygt for sygdom…
Lang mail, beklager, men jeg er ved at gå til af tanker, om al det vi oplever, og ikke føler vi kan tackle optimalt.
Med venlig hilsen